Carl Larsen Krebs (1892-1979)
Carl Krebs
|
Overlæge Carl Krebs. Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1962, Den Gamle By.
|
Personlige detaljer
|
Navn Carl Larsen Krebs | Nationalitet Dansk | Født 1892 | Død 1979 | Forældre Aktuar, dr.phil. Carl K. (1851–1921) og Nelly Andrea Larsen (1862–1956) | Ægtefælle(r) Johanne Hansigne Møller (1898-1985) | Erhverv Professor, læge |
Professor og læge Carl Larsen Krebs født 2. maj 1892 i København - død 12. juni 1979 i Aarhus.
Carl Krebs blev student 1910 fra Borgerdydskolen på Østerbro i København og medicinsk kandidat 1917. I 1921 som assistent ved Rigshospitalets røntgenklinik.
Han foretog studierejser til England, Tyskland, Belgien og Sverige og fik 1922 specialistanerkendelse i radiologi.
1922 blev Krebs chef for Aarhus Kommunehospitals røntgenklinik. Fra 1925–1927 var Krebs desuden leder for Aarhus Amtssygehus' røntgenklinik og fra 1928–1962 var han overlæge ved Aarhus Kommunehospitals røntgenklinik og radiumstation. 1943–1962 var han professor i medicinsk radiologi ved Aarhus Universitet. Han tog doktorgraden 1929 med "The effect of Roentgen irradiation on the interrelation between malignant tumors and their hosts".
Fra 1939 til 1942 medvirkede Carl Krebs som krigskirurg i de to Finlandskrige, og han var i 1945 Danmarks repræsentant ved Røde Kors-evakueringen af danske og norske fanger i Tyskland med de hvide busser.
Carl Krebs gjorde en stor indsats i bestyrelsen for Samfundet og Hjemmet for Vanføre (1935-1966). Han oprettede i 1936 De små glæders Legat til gavn for kræftramte børn.
I dag er Carl Krebs Vej ved Aarhus Universitetshospital opkaldt efter Carl Krebs.
Carl Larsen Krebs (1892-1979) på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|