Asmusgårdsvej

Fra AarhusWiki

Asmusgårdsvej er en vej, som ligger i Elsted. Vejen er en sidevej til Sønderskovvej i Elsted.

Oprindelig navngivet Indelukket i 1965, men i 1985 ændret til navn efter gården Asmusgård i Elsted. Den havde et jordtilliggende på 102 hektar. I midten af 1840'erne blev gården overtaget af landmand Hans Hollesen (1809-1880), der tidligere havde været forvalter på Rye Mølle og Skårupgård. Han var født i Sørup sydøst for Flensborg. Han blev i 1847 gift med Ane Lovise Marie Basse (1815-1883), en skomagerdatter fra Aarhus. Ved giftermålet skrev han sig til Asmusgård, hvilket kunne tyde på, at han hurtigt efter erhvervelsen kaldte denne for Asmusgård. Asmus-navnet forekommer almindeligt i familien i Slesvig. I nabosognet Hjortshøj findes Asmusvænget og Asmusvej fra 1962. De ligger begge på tilgrænsende udstykninger til Asmusgårdens jorder. I 2016 blev både stuehus og avlsbygninger nedrevet.

Asmusgårdsvej på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Asmusgårdsvej

Kilder og Litteratur

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018