Tandpoliklinikken

Fra AarhusWiki
Version fra 27. okt. 2025, 11:21 af Hemik (diskussion | bidrag) Hemik (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Tandpoliklinikken etableredes og blev taget i anvendelse den 6. september 1927 på foranledning af Aarhus Tandlægeforening. Klinikken fik adresse i Christiansgade 18, hvor et Børneoptagelseshjem, ejet af Aarhus Kommune også lå.

Klinikken havde som formål at yde vederlagsfri og smertestillende Tand- og Mundbehandling til Aarhus' absolut underbemidlede og disses ikke skolepligtige børn. Klinikken har endvidere været drevet af kommunen og Aarhus Tandlægeforening i fællesskab: Hvor kommunen afholdt udgifterne, påtog tandlægeforeningen sig efter tur det daglige arbejde med konsultation hver søndag fra klokken 8 til 8.30.

Klinikken flyttede fra den 1. maj 1936 ind i den tidligere røntgenafdeling på Aarhus Kommunehospital og siden har den været administreret af Hospitalsudvalget.

Kilder

  • Aarhus gennem Tiderne, Bind 4