Christian Rudolph Philip von Gersdorff

Version fra 16. jun. 2025, 09:14 af Hemik (diskussion | bidrag) Hemik (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Christian Rudolph Philip von Gersdorff (født den 20. december 1723 på Husum Slot i Tyskland, død den 1. juni 1800 på Marselisborg Gods, Aarhus) var lensbaron af baroniet Marselisborg, gehejmeråd, amtmand, kammerherre og ordenssekretær.

Han var søn af lensbaron Nicolai von Gersdorff og hustru Louise von Böineburg og dermed bror til Nicolaus Maximilian Gersdorff.

Gift i 1751 med amtmanddatteren Dorte Øllegaard Rosenkrantz (født i 1723, død i 1786). Parret var barnløst.

Christian Rudolph Philip von Gersdorff studerede i København og foretog flere udlandsrejser. Han var kammerjunker hos den danske dronning Louise, der var gift med kong Frederik 6. Gersdorff var desuden amtmand over blandt andet Kalø Amt.

Han overtog Marselisborg Gods efter Frederik Danneskiold-Samsøe i 1770. Han blev den første af Marselisborgs ejere, der bosatte sig på godset, hvor han opførte en ny hovedbygning og en ny trefløjet bygning i én etage.

Da han døde barnløs, overgik godset til hans bror Nicolaus Maximilian Gersdorff.

Litteratur og kilder

  • Bernhardt Jensen, Peder Jensen: Marselisborgskovene. 1974
  • Lundskovs slægtsdatabase Konger & Fyrster (juni 2018)