Vestergade 50

UNDER UDARBEJDELSE

Vestergade XX

Detaljeret information

Adresse

Adresse Vestergade XX

Bygning

Type Etageejendom

Bevaringsværdi SAVE værdi: Værdi X (2012) (skala fra 1-9)

Kulturmiljø Vestergadekvarteret

TITEL

MELLEMRUBRIK

350px|thumb|right|FOTO-TEKST

Vestergade 50 Her var i 1761 et købstadslandbrug som hørte sammen med nr. 52. Forhuset ud til gaden var 9 fag langt og i to etager. Side- og baghus var ligeledes i to etager, medens endnu et baghus var én etage højt og 10 fag langt og blev brugt til kornlade. Det var avlsmanden Søren Sørensen Fracher (1714-1785), som ejede de to sammenhørende ejendomme. Næste ejer var også avlsmand, nemlig Niels Jensen Alling (1750-1812). Derefter var Julius Høegh-Guldberg kortvarigt ejer af stedet uden selv at bo der. Det forblev et købstadslandbrug og i 1808 overtaget af Peder Laursen. Efter udleje og nogle mellemhandler blev ejendommen overtaget af henholdsvis en slagtermester, en taskemand, en vognmand og en købmand. Hans Peter Jensen (1831-1914) etablerede sig her i 1857 efter han samme år havde erhvervet sig borgerskab som klejnsmed. Han var født i Dyngby Mølle og blev gift med Hansine Andrea Clemmensen fra København. Dette tilbud af smedearbejder var en naturlig begyndelse for en klejnsmed omkring 1860: “H.P. Jensen, Kleinsmed, Vestergade Nr. 631, ved Siden af Kbm. Schouby, anbefaler sig med færdigt Arbeide efter Nutidens billigste Priser, saasom: indstukne Dørlaase, enkelte hollandske Laase, Knaplaase, hollandske Hængsler, Bladhængsler, Opsatshængsler, Stabelhængsler, Vinduesbeslag, Kantrigler, Tømmerører og Muurhamre. Tillige haves færsige af de saa medet efterspurgte halvrunde Brødknive af ny Construction. For Arbeidets Soliditet indestaae” hed det i annoncen i Aarhuus Stiftstidende, 4. August 1857. Stedet her blev allerede i 1861 for lille og via Mejlgade 21-23 kom han i 1883 til Knudrisgade 5, hvor han opbyggede et større jernstøberi, hvilket i 1898 indgik i ’De forenende Jernstøberier’. I Mejlgade udviklede han en af de første danske mejericentrifuger, som i 1881 blev installeret i et fællesmejeri i Kvottrup vest for Aarhus og således året før andelsmejeriet i Hjedding syd for Ølgod. Hans yngre broder var sømsmeden og jernstøber Christen Jensen i Vestergade 21. Smedemester Jens Christian Petersen (1815-1887) overtog ejendommen i 1864 og indrettede sig med smedeværksted. Han var vokset op på hjørnet af Møllestien og Møllegade, hvor faderen var klejnsmed. Han erhvervede i 1845 borgerskab som smedemester og blev i 1848 gift med Vilhelmine Henriette Elisabeth Hansen. Familien flyttede i 1864 til Vestergade 50. Sidebygningerne blev fornyet i 1875 og 1879. Medens datteren Ane Kirstine Petersen afventede et salg af ejendommen, blev forhuset fornyet i 1889-90 ved P. Jensen. Ved salget kom igen en smed i ejendommen – Jens Petersen. Smedemester Jens Petersen (1854-1924) oparbejdede en god virksomhed for vognfjedre og kørevogne i almindelighed. Han var født i et smedehus på Frøkærgårds Mark i Mårslet, hvor hans far var smed. Men økonomien var usikker, og i 1900 gik han fallit. Firmaet blev dog rekonstrueret, og Jens Petersen tog sig af produktionen indtil 1916. Mejeriejer Jens Peter Jensen (1859-1922) kom i 1902 i bestyrelsen for Aarhus Vognfjederfabrik og Jens Petersens Vognfabrik A/S. Han var husmandssøn fra Voel i Tvilum Sogn, og blev uddannet ved landbrug og mejeri. Jens Peter Jensen blev i 1884 gift med Christine Gøthea Petersen ligeledes fra Voel. Han overtog i 1899 bryggeriet ’Godthåb’ på Frederiksbjerg og gjorde det til en isfabrik (blokis), som samme år blev en del af De forenede Mejerier. Fra 1916 var han direktør for Aarhus Vognfjederfabrik til den ophørte i 1919. Privat boede han fra 1908 på Niels W. Gades Vej 5 i Villa ’Voel’ - efter fødebyen. Børnene fik i 1916 navnebevis på at føre navnet Voeler. Den yngste datter var Karen Else Gøthea Voeler, der blev gift med digteren Hans Hartvig Seedorff. Sønderjyden, smedesvend Hans Nicolaisen (1891-1918) havde fået arbejde på Aarhus Vognfjederfabrik i 1918. Han var født i Dybbøl og var blevet udskrevet til krigstjeneste på Østfronten, hvor han gjorde tjeneste i 18 måneder. Han blev ramt af den spanske syge og døde i begyndelsen af december 1918. Efter Aarhus Vognfjederfabriks opløsning i 1919 blev bygningerne efterfølgende anvendt som lagerplads for andre virksomheder. Under Anden Verdenskrig overtog vægtfabrikken Abrahamsen og Sønner ejendommen, men først omkring 1952 bredte vægtfabrikken i nr. 52 sig herind og var her indtil 1959, hvorefter den flyttede videre til Christian X’s Vej i Viby, men da under navnet Aarhus Vægtfabrik A/S. Det blev en anden slags virksomhed, da Jydsk Forniklings- og Forchromningsanstalt flyttede ind i 1961. Den havde været til stede hos naboen i nr. 52 siden 1954. Forniklingsanstalten lå her til 1975. Vestergade 50, 52 og 56 blev i 1984 overtaget af Jimmy Carstensen og Wagn Jensen og blev i 1986 restaureret for flere millioner ved Balslevs Tegnestue. Gårdlauget Vestergade 50-56 blev etableret i 2020.

Vestergade 50 på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet [LINK GADENAVN]

Litteratur og kilder

• Leif Dehnits, Kilder til Vestergades ejendomshistorie, Aarhus Wiki