Frihaver i Aarhus

Frihaver i Aarhus (også kaldet fattighaver) var små havelodder udstykket af kommunens fattigudvalg som et middel til afhjælpning af fattigdom for trængende familier, og for at mindske lysten til at gå til kroen for at drikke. De mange fattighaver kunne let sammenlignes med de nært beslægtede kolonihaver, men alligevel var forudsætningerne forskellige. Der var ikke tale om decideret fattighjælp, men de mange trængende familier fik tildelt jordloddet uden beregning, men under betingelse af, at de af fattigvæsenet opførte diger vedligeholdtes og at jorden dyrkedes godt.

Et cirkulære (nr. 617 af 4/3 1826) fra det kongelige danske kancelli dannede grundlaget for oprettelsen af frihaver. I cirkulæret gøres det klart, at haveparcellerne ikke skal bidrage til at give fattige familier fuldt underhold, men blot at bidrage til deres underhold ved at drage nytte af de af kommunens jorder der lå ubenyttet hen. Det var tilladt at dyrke alle slags havesager og kartofler, mens korndyrkning var forbudt.

I 1827-28 tildeltes i Aarhus et stykke havejord til 27 trængende familier, og i 1829 tildeltes yderligere 9 familier havejord. Det samlede areal til disse familier udgjorde 69.422 kvadratalen (27.353 m2). Et ikke ubetydeligt udbytte kunne aflæses af den nye arealudnyttelse, hvorved der produceredes 7.595 hovedkål, 12470 grønkål, 163 tønder, og 6 skp. kartofler. 3 tønder og 4 skp. roer og rødder, 25 pd. peberrod, 9 potter kommen og 27 potter sennep.

I 1896 fandtes der 241 fattig-frihaver. 128 ved Epidemihuset og 113 ved Vesterbro Mølle.

Byens vækst udgjorde den største trussel for opretholdelsen af frihaverne. Nye bygninger og vejanlæg som skulle bidrage til byens udvikling besværliggjorde frihavernes eksistens nær det centrale Aarhus, og frihaverne måtte gang på gang se sig udflyttet til nye lokationer. Kolonihavebevægelsen og foreningsstyret gjorde betingelserne svære for frihaverne, der måtte se sig overhalet af det strukturerede system der hurtigt fik skaffet sig mange tilhængere. Med forbillede i Jørgen Berthelsens aalborgensiske kolonihaver opstod nye foreninger i Aarhus som alle kunne tilbyde billige havelodder. Frihaverne begyndte at forsvinde langsomt, og mens der i 1925 var godt 5000 kolonihaver var antallet af tilbageværende frihaver blot 206 - alle i Møllevangen. I 1942 var der stadig frihaver i Aarhus under administration af "Det sociale Udvalg i Aarhus".

Frihave lokationer i Aarhus

Listen er ikke udtømmende.