Hans Bendixen Harding (1634-1712)
Hans Bendixen Harding (født 9. november 1634, død 24. juli 1712) var købmand og vinhandler, overkøbmand 1666, kæmner 1670, kongelig papirforvalter 1671, Borgerkaptajn 1675, Postmester samme år og rådmand i Aarhus i perioden 1701-1712.
Privatliv
Hans Bendixen Harding blev født i Tønder 9. november 1634 og er søn af Borger Bendix HansenHarding og Maren Lydichsdatter (Højer). I 1645 kom Hans Bendixen Harding i tjeneste hos Christian Skeel til Sostrup. Hans Bendixen Harding var gift med henholdsvis Mette Jensdatter Winther (1651-1681), født 4. februar 1651, død 21. maj 1681, Datter af rådmand i Aarhus Jens Sørensen Winther og Mette Rasmusdatter Thestrup; indgik ægteskab 2. november 1685 med Margrethe Falenkamp, og Dorthe Johansdatter (1665-1737), født 28. februar, død 8. maj 1737.
Børn: Maren Hansdatter Harding (1673- ), gift med Claus Thomsen Flensborg, købmand i Horsens; Mette Marie Hansdatter Harding, (1673- ) født i cirka 1673 og gift med Mads Andersen Wærn, Præst i Laurbjerg. Karen Hansdatter Harding (1674-), gift med Jens Lassen, Rådmand i Aarhus; Mette Hansdatter Harding (1675-), gift med henholdsvis Jess Festersen, og Niels Hansen, farver i Aarhus; Bendix Harding Hansen, døde 8 dage gammel; Anders Hansen Harding (1676-1720), Præst i Sjørring-T; Elisabeth Hansdatter Harding (1677- ), gift med Ole Jensen Pind, præst i Sal-G, og Dines Jensen Horst; Anne Hansdatter Harding (1678- ), død spæd; Helene Hansdatter Harding (- 1709).
Kilder og litteratur
- H. Friis-Pedersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
- A.S.A.1933/162,170,1934/27 - Hoffmeyer I/428,481,II/123 - Hertel II/84 - P.T.5.R.6/165,6.R.5/114, Den Winterse Slægtebog 33.