Christians Sogn

Fra AarhusWiki

Christians Sogn er et sogn i den nordlige del af Aarhus Kommune.

Udskilt af Skt. Johannes Sogn i 1930. Helligånds Sogn blev udskilt af Christians Sogn i 1974.

Christians Sogn omfatter bydelen Christiansbjerg, som består af villakvarteret omkring kirken og af boligkvartererne Vorrevangen, Reginehøj, Skovvangen og Kalmargade og dele af villakvarteret Riisvangen og Katrinebjerg. Der bor 15.672 personer i sognet, og 10.755 er medlemmer af folkekirken (2018).

I sognet ligger Christians Kirke, indviet 1958. Kirken, som er opført i røde teglsten, er tegnet af Aage C. Nielsen, som også har tegnet døbefonten. Det sekskantede tårn er 32 m højt.




Litteratur og henvisninger

Statistisk årbog for Århus

Kirker i Aarhus