Brabrand Kirke

Fra AarhusWiki

<mapframe text="Brabrand kirke" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.151863 longitude=10.101418> {

 "type": "Feature",
 "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.101418, 56.151863] },
 "properties": {
   "title": "Brabrand Kirke",
   "marker-symbol": "religious-christian",
   "marker-size": "medium",
   "marker-color": "0050d0"
 }

} </mapframe>

Brabrand kirke er i sin nuværende form i alt væsentlighed et resultat af byggeaktiviteterne i 1924 - 1925 efter tegninger af arkitekt Lønborg - Jensen. På baggrund af den eksisterende kirke, hvis historie strækker sig tilbage til det 12. - 13. årh. bygges et nyt hovedskib orienteret mod nord med det nye kor i syd.

Den gamle kirkes kor og skib, oprindeligt udført i rå og kløvede kampesten, bliver således korsarme i den nye kirke. Samtidig forsynes kirken med et gotisk inspireret krydshvælv til erstatning for den gamle kirkes træloft. Ligeledes bliver det gamle gotiske våbenhus fra perioden 1300 - 1500 ændret til sakristi bag det nye kor. Tårnet fra 1880 bibeholdes i dets oprindelige form.

I 1979 finder en ny udvidelse sted, da man endnu engang bygger et nyt våbenhus. Arkitekterne Jørgen og Kai Schmidt forbliver tro over for det givne udgangspunkt, da man i det store hele følger tankerne bag Lønborg - Jensens udvidelse. Det er også i 1979, at facaden bliver hvidtet, så kirken lyser op i det omgivende landskab og får karakter af traditionel landsbykirke.

Kirken i Brabrand fremstår dermed i en ganske anden form end i katolsk tid. Der er dog endnu bevaret detaljer fra romansk tid, idet korbuen og et par af vinduerne stammer fra denne tid, ligesom syddørens karmsten i 1924 blev anbragt i døren mellem skibet og det nuværende tårn. Også kirkens inventar kan siges at repræsenteret forskellige perioder i kirkens historie. Kirkens nuværende altertavle var oprindeligt en renæssancetavle fra 1595. I tavlen er indsat et værk af kunstneren Jens Hansen - Aarslev. Motivet er Jesu vandring på søen. Prædikestolen er fra 1650, og er blevet ændret flere gange, senest i 1924. Det ældste inventar i kirken er den romanske døbefont fra 1200 - tallet.


Se også

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
  • August F. Schmidt: Braband Kirke i: Brabrand og Aarslev Sogns historie, bd. 2. Bestil materiale
  • Demokraten 28.11.1969.
  • Brabrand Kirke, hæfte udgivet af Brabrand Menighedsråd.
  • Læs mere om kirkebyggeri på Wikipedia