Skibstømrernes Fagforening i Aarhus (1913-1971)
Fagforeningen for skibstømrerne i Aarhus blev grundlagt i 1913. Fagforeningen hørte under Dansk Skibstømrerforbund, og foruden at være fagforening fungerede den også som lokalafdeling i forbundet. Der var tale om en mindre fagforening med et lille medlemstal, der stort set alle arbejdede på Aarhus Havn, især på Flydedokken. Allerede i 1916 oprettede Skibstømrernes Fagforening i Aarhus en arbejdsløshedskasse og i 1919 en hjælpekasse, der ydede økonomisk bistand ved sygdom, begravelser og lignende, og i november 1965 blev fagforeningens ansvarsområde udvidet med en jubilæumsfond.
En mindre fagforening
Flere fusioner
I 1971 fusionerede Dansk Skibstømrerforbund med Riggernes og Sejlmagernes Forbund under navnet Dansk Skibstømrer-, Rigger- og Sejlmagerforbund, og en tilsvarende sammenlægning fandt sted blandt fagforeningerne. Fusionen skete gnidningsfrit for riggernes og sejlmagernes vedkommende, men mindre nemt for skibstømrerne, hvorfor den nye afdelingsbestyrelse blev sammensat af riggere og sejlmagere alene. Dansk Skibstømrer-, Rigger- og Sejlmagerforbund eksisterede frem til 1976, hvor det blev indlemmet i Dansk Metalarbejderforbund.
Litteratur og kilder
Se Aarhus Stadsarkivs materiale om Skibstømrernes Fagforening i Aarhus (1913-1971)
Se også Aarhus Stadsarkivs materiale om Skibstømrernes Fagforening i Aarhus (1913-1971)