Brugerdiskussion:Cjk
Kongstanken med AarhusWiki er et frit tilgængeligt, brugerskabt opslagsværk over Aarhus' kulturhistorie. Det betyder, at al materiale på AarhusWiki være i offentlig eje eller udgives under en fri licens, der tillader kopiering, modificering og redistribution - selvom det stadig er under ophavsretslig beskyttelse.
Ophavsretsloven
Den danske ophavsret gælder automatisk for alle frembringelser med værkhøjde (§ 1), dvs. værker som udtrykker en vis grad af originalitet eller særpræg (litterære værker, malerier, film, skulpturer, illustrationer, fotografier, musik o.a.). For sådanne værker medfører lovgivningen, at ophavsmanden har eneret til at fremstille eksemplarer af værket og/eller gøre det tilgængelig for almenheden (§ 2). Ophavsmanden udnytter normalt denne eneret til at bestemme de vilkår under hvilke et værk udgives eller benyttes. I denne forbindelse ønsker vi at ophavsmændene accepterer en fri CC-licens som konstituerende de vilkår.
Gyldighedstid
Værker med kendt ophav
Eneretten til at fremstille eksemplarer af et værk og gøre det tilgængeligt gælder almindeligvis indtil 70 år efter ophavsmandens død. Eksempelvis vil fotografier af den aarhusianske fotograf Fredlund-Andersen, der døde i 1976, først være ude af ophavsretslig beskyttelse i år 2046!
Værker med ukendt ophav
For værker, hvor ophavsmanden er ukendt, varer ophavsretten i 70 år efter udgangen af det år, hvori værket blev skabt.
Frembringelser uden værkshøjde
Ang. fotografier uden værkshøjde - sjovt nok er de også beskyttet - naboretslig beskyttelse.
Afbildning af offentlige værker
Notat omkring varige offentlige værker
CC-licenser eller brugsret
CC er brugslicenser eller udbredte specifikationer på vilkårene for brug af materiale som er under ophavsretslig beskyttelse
Den konkrete udmøntning af vilkårene for brugen af ophavsretsligt beskyttet materiale har vi valgt at lade ske gennem CC-licenser.
Der er intet til hinder for at udgive et værk under en fri licens (brugsret) selvom det stadig er under ophavsretslig beskyttelse, men det er kun ophavsretsmanden eller dennes arvinger, der kan give tilladelsen hertil. Det er som nævnt ophavsmanden der har eneret til at bestemme de vilkår under hvilke et værk skal udgives, men der er intet til hinder for at man accepterer eller ønsker disse vilkår udmøntet i en fri licens!
Selvom noget materiale er omfattet af ophavsret kan det sagtens publiceres og dermed gøres frit tilgængeligt på AarhusWiki, men man skal sikre sig, at ophavsmanden (en selv eller tredje part) giver tilladelse til at publicere dette på AarhusWiki under de betingelser som den valgte frie licens opstiller. ved ukendt ophav, skal man sikre sig at man inden for rimelighedens grænser har forsøgt at opklare ophavet.
Udgivelse af tekst
Al tekst udgives under 'Creative Commons Navngivelse/Ikke-kommerciel 3.0' eller senere udgaver. Denne licens tillader fri kopiering, redigering og redistribution af en given tekst, hvilket man som bidragyder til en artikel skal acceptere. Da der almindeligvis vil være flere forfattere - ofte en hel del - på en artikel, skal man ydermere acceptere, at det kun er selve AarhusWiki, der krediteres. Ønsker man at se nærmere på hvilke personer, der helt specifikt har bidraget med hvilke dele af en artikel, findes der for hver artikel en sidehistorik, der nøje angiver det præcise indhold af hvert enkelt bidrag.
Bidrager man med tekst, som man ikke selv har forfattet, skal man følge almindelig, god citat-skik. Man skal således tydeligt henvise til både forfatter og det værk eller medie, hvori teksten oprindeligt er publiceret.
Import af tekst
skal sikre at cc-by-nc er tilladt
Erindringer
her kan forfatteren godt krediteres sammen med AarhusWiki som kilde
Udgivelse af billeder
AarhusWiki accepterer billeder som enten udgives under en fri licens eller som allerede er offentligt eje (Public Domain). Ved upload af billeder til AarhusWiki kan der således vælges mellem to overordnede klasser af Creative Commons-licenser.
For at et billede kan udgives på AarhusWiki skal både billedet selv og motivet være muligt at udgive under fri licens. Der findes en undtagelse ved motiver som er ophavsretsligt beskyttet - hvis de er offentlige og faste, må man gerne udgive dem under en licens, der ikke tillader kommerciel brug.
Public Domain Et billede kan være offentligt eje (public domain), hvis enten ophavsretsholder har frasagt sig ophavsretten til billedet, eller hvis det i det hele taget er uden for ophavsret (grundet alder eller manglende værkshøjde). Licensen er CC0, men man bedes beskrive hvorfor? Ejer man selv ophavsretten, men vil frigive den, billedet er gammelt...
Fri brugsret For billeder som er underlagt ophavsret, skal man bruge en af de frie licenser. Har man selv ophavsretten til billedet. Ejer man ikke billedet, skal man sikre sig at ophavsmanden tillader at billedet publiceres på AarhusWiki under en af de frie licenser.
Man skal være opmærksom på følgende
Levende personer på billedet, som ikke er offentlig kendte, skal tillade udgivelsen af billedet. Hvis billedets hovedmotiv er et materiale med værkshøjde (plakat, logo, skulptur, maleri, stilbillede fra film, murkunst, nodeark, aviser, bogomslag, tegninger og illustrationer), kræver det ophavsretsejerens tilladelse, med mindre ophavsretten er udløbet.
Valg af billedlicens skal vel flyttes til en anden side
Eksterne henvisninger
- Ophavsretsloven på retsinformation.dk
- Varemærkeloven på retsinformation.dk
- Kulturministeriets Infokiosk - lidt forskelligt om ophavsret