Valborg Hedevig Kristine Dahl (1870-1954)

Fra AarhusWiki
Version fra 4. okt. 2011, 07:31 af Mns (diskussion | bidrag) Mns (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Valborg Hedevig Kristine Dahl blev født 16. marts 1870 i Slagelse. Hun fik ingen egentlig uddannelse, udover "et mislykket forsøg på at tage Handelsskoleeksamen". I 1892 gif...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Valborg Hedevig Kristine Dahl blev født 16. marts 1870 i Slagelse. Hun fik ingen egentlig uddannelse, udover "et mislykket forsøg på at tage Handelsskoleeksamen". I 1892 giftede hun sig med Hans Kristian Hansen – "K. Hansen", der i 1897 blev ansvarshavende redaktør på Aarhus Amtstidende.

I nogle år prøvede hun sig som skuespiller og var i årene 1900-04 tilknyttet Århus Teater. Herefter kastede hun sig over journalistik, bl.a. som teateranmelder, men det var som børne- og ungdomsforfatter hun først og fremmest blev kendt.

Hun debuterede allerede i 1887 med en novelle, der blev trykt i Sorø Amtstidende, men udgav herefter intet før 1908, hvor novellesamlingen Skolepiger udkom. Dahls bøger blev populære, både blandt børn og unge piger, og blandt anmelderne. De var generelt tidstypiske med stereotype personbesætninger og lykkelige udfald. I alt skrev Dahl mere end 40 værker i sin levetid.

Dahl boede det meste af sit voksne liv i Århus og følte sig tæt knyttet til byen, som hun kaldte "den skønne By ved den … Bugt som jeg elsker". Hun døde i Århus 11. april 1954.


Udvalgt bibliografi

  • Skolepiger (1908)
  • To smaa Jyder (1915)
  • Liv og Lisa (1923)
  • Den lille Prins (1925)
  • Vinter og Vaar (1928, med Lis Kjelst) Bestil materiale
  • De unge Dage (1940 - selvbiografi) Bestil materiale


Forfatter og ophav: HHM, Lokalhistorisk Samling 2009


Litteratur og kilder