Peder Christian Raae (1790-1849)
Peder Christian Raae (1790-1849)
Købmand. - Døbt 15. juli 1790 i Århus domsogn, død 19. nov. 1849 i Århus. - Forældre: købmand, eligeret borger Hans Fr. Raae og hustru Ellen Marie Asmussen. - Gift med Christine Frederikke Sophie Müller, født 1799, død 26. maj 1877 i Århus.
Medlem af borgerrepræsentationen 2. april 1838-17. nov. 1842.
Raae, der tilhørte en gammel århusiansk købmandsslægt, tog den 1. juli 1811 borgerskab som købmand i Århus. I de senere år havde han forretning i den gård ved Nørreport, hvor nu Arkitektskolen har til huse. Hans forretningsvirksomhed omfattede også en vis rederivirksomhed. I Mejlgade ejede han en række lejevåninger. I 1845 valgtes R. til suppleant for byens to stænderforsamlingsmedlemmer, og han sad som sådan perioden ud indtil de nye valg i 1841. Ved sin død i 1849 karakteriseredes R. som ærlig, brav og bramfri, venlig, hjælpsom og trofast. Arbejdet i byens styre begyndte R. i 1838, da han blev valgt til den første borgerrepræsentation; han sad i denne til 1842, da han afgik efter lodtrækning.
Medlem af eller byens repræsentant i...
- Skolekommissionen 1831.
- Komiteen til at anvise regninger 1838-42.
- Bygningskommissionen 1840.
- Skovkommissionen 1839-49.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
- Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale