Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)

Steffen Bernhardt Jensen

Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)

Journalist, senere borgmester. Født 13. april 1910 i Århus. - Forældre: tømrersvend Jens Ole Jensen og hustru Ane Marie Poulsen. Gift 3. nov. 1934 i Århus med Erna Faarup Christensen, født 11. marts 1912 i Århus, datter af skrædder Ghr. Christensen og hustru Maren Christensen.

Medlem af byrådet 1. april 1943-31. marts 1966 og genvalgt 1966. Rådmand for magistratens 4. afdeling 1. okt. 1950-1. okt. 1958. Borgmester 1. okt. 1958 -1 okt. 1971. Socialdemokratiet.  

Bernhardt Jensen er en modsætningsfyldt natur. Det er en del af marxismens lære, at udviklingen foregår ved sammenstød mellem to modsætninger, der går op i en højere enhed. Også i den henseende er J. marxist, at hans sind består af modsætninger, der kæmper med hinanden for tilsammen at skabe personligheden.   Nogle eksempler vil vise dette. Kommer en embedsmand med et forslag, bliver han ofte mødt med skepsis, og forslaget kan blive underkastet en kritisk prøvelse, som nok kan gøre embedsmanden beklemt; han skal heller ikke regne med at få at vide, hvordan forslagets videre chancer er. J. træffer imidlertid sine beslutninger, og går han ind for det, så vil ingen byråds- eller magistratskollega have nogen chance for at rokke ham. Prøver en kollega at føre sådanne argumenter i marken, som borgmesteren selv oprindelig anvendte, bliver de modtaget med et ansigt, der tydeligt giver udtryk for overraskelse over en sådan uvidenhed og påholdenhed.   J. har kunnet tale i sit parti, så man var klar over, at det mere var et arbejderparti end det parti, der sang »Danmark for folket«. Når lejlighed byder sig, kan J. stadig tale sådan. Han kan imidlertid også til enhver tid føre en raffineret intellektuel samtale med stilfærdig tone. Han kan være så alvorlig og så grebet af sit eget standpunkt, at der ikke bliver plads til skæmt. Men han kan også få timer efter give sig hen i en munter satirisk skildring af egne og meningsfællers standpunkter, en satire, der ikke sjældent tager form af en harmløs imitation. Han kan som næsten ingen nyde teksten i den  bramfrie varietésang for siden følsomt at glæde sig over stilfærdig poesi. Han kan også vende sig kritisk mod byen og dens borgere; men både den og de har ingen mere trofast forsvarer, hvis interesserne bliver gået for nær. Mest tydeligt kommer modsætningerne måske frem, når der ikke tales om J. selv, men om hans forhold til offentligheden. Han interesserer sig for andre, for sine medmenneskers kår; men han gør intet for at blive populær, for at hverve tilhængere hverken inden for eller uden for sit eget parti. Alligevel er det tillid og tiltro, der møder ham. Også modstandere kan lære, at det ikke er i ansigtet, de skal aflæse, hvad J. virkelig mener, men i øjets glimt; her afsløres det virkelige standpunkt trods forsøg på at skjule det - det har måske også givet tiltroen.   J. er som sin nærmeste forgænger i embedet - Sv. Unmack Larsen - født i Århus. I de første år boede familien i Niels Juels Gade på det dengang kun sparsomt bebyggede Trøjborg; da J. var 8 år, flyttede familien til Frederiksbjerg, og fra Fjordsgades Skole tog han i 1927 realeksamen. Faderen var tømrersvend. Det gav ikke velstand; men hjemmet var trygt; det man dengang kaldte et »stabilt« arbejderhjem. Om dette vidner også den gode skolegang, børnene fik. I hjemmet blev der talt politik, og i nogle barndomserindringer hedder det: »Endnu før jeg kom i skole, lyttede jeg med åben mund og øre til politiske samtaler og havde vage sværmerier for alt yderliggående«.  

Efter realeksamen kom J. som journalistelev til Demokraten og var samtidig med i den socialdemokratiske ungdomsbevægelse; han sad i ledelsen af DSU i Århus fra 1927 til 1932 og var omtrent samtidig (1929-35) hovedbestyrelsesmedlem i »Aldrig Mere Krig«. Det var i de samme år, at de lidt ældre inden for ungdomsbevægelsen, med Hedtoft og H.C. Hansen i spidsen, under indtryk af uroen i Europa, drejede bort fra partiets afrustningslinie, men blev mødt med modstand fra bl. a. J. - endnu erindres blandt partifæller en hidsig debat mellem Hedtoft og den unge socialdemokrat i »Rød Ungdom« i 1932. Men ellers fik han for livet sit præg af den periode i DSU's historie, der nu kaldes kulturepoken, hvor det musiske i livet og studiekredsene i samfundsspørgsmål var det centrale. Mandoliner, vandreture, talekor og digte var de ydre udtryk for stærke strømninger i ungdomsbevægelsen, som vendte sig mod menneskelivets indkapsling i mekaniseringen, og denne livsholdning har J. aldrig forladt. Derimod stod han fjernere fra de mere militante strømninger, der fra midten af 1930'erne gjorde sig gældende i DSU og nogle steder fik sit symbol i tre-pilemærket.  

Det politiske arbejde i DSU blev senere - fra 1936 - erstattet af en bestyrelsespost i partiforeningen. Da var læreårene ved Demokraten også overstået; men Bernhardt Jensen fortsatte som journalist på bladet og dækkede snart sagt alle sider af livet fra kriminalreportage over sport til kulturliv, men kun i ny og næ kommunalpolitik. Et studieophold i et London med hungermarch og fascistiske demonstrationer uddybede indtrykket af Europas problemer; det var også her, at pacifisten J. på én gang modtog indtryk af bevægelsens store skikkelser og skænkede sit opsparede engelske pund til Madrids kæmpende arbejdere. I besættelsesårene begyndte generationen, der havde lært politik omkring 1930, at besætte mandater. I 1941 skulle der være kommunalvalg, og partiet satte J. på listen som nr. 11 - en ikke alt for sikker plads. Så kom der forbud mod kommunalvalg; men i 1943 blev det tilladt, og derefter rykkede den 33-årige journalist ind i byrådet og kom snart til at stå i centrum i gruppen. I de første år var det dog i nogen opposition til de ældre og dominerende: Mousten, Johanne Berg, Chr. Nielsen og H.P. Jensen, til dels også borgmester Stecher Christensen. I disse år grundlagdes tillige det snævre samarbejde og venskab med Unmack Larsen, der, skønt 17 år ældre, dog var ny i byrådsarbejdet, selv om han en kort overgang i 1930-erne havde været byrådsmedlem. Nyt var bekendtskabet ikke, for Unmack Larsen havde siden 1920'erne haft nær kontakt med de unge i DSU.   Byrådsarbejdet var dengang mere livligt og mere krævende end i dag. I den konservative gruppe var der raske og begavede debattører som J. C. Sørensen og Kai Blicher, og modsætningerne mellem de to grupper var større end nu, hvor navnlig det socialdemokratiske grundsyn på økonomien i det væsentlige er almindelig anerkendt i salen. Krævende var arbejdet, fordi byrådsmedlemmerne før magistratsordningen havde et mere omfattende udvalgsarbejde. J. fik da også hænderne fulde, da han i 1946 blev både gruppeformand og ordfører og stadig var journalist. I udvalgsarbejdet var det særlig de kulturelle sager, der bandt; det var samtidig et sagområde, der frem for noget havde Unmack Larsens interesse; også det forhold udbyggede samarbejdet i årene fra 1945, da han havde overtaget borgmesterposten. Engang i disse år omtalte Unmack Larsen i en vennekreds J. som sin petroleumsdunk - og så er jeg såmænd selv en benzindunk, føjede han til. Man bad om en forklaring. Jo, det kunne være svært at sætte ild i petroleumen, men til gengæld brænder den støt og længe; benzinen derimod fænges af den mindste gnist, men brænder hurtigt ud. Karakteristikkerne vil vistnok også kunne underskrives af J.  

Magistratsordningen af 1950 betød, at J. rykkede ind som rådmand og administrator. I det nye arbejde medtog han punktligheden og ordenssansen fra det private liv. Der var hos nogle embedsmænd nervøsitet over tendensen hos rådmanden til at ville være med i detaljen. Det får stå hen, om det var noget, der lå i rådmandens natur; men i så fald skulle det have været fælles for de nye rådmænd, for om dem alle sagde man sådan, da ordningen var i sin vorden. Det var magistratens 4. afdeling, J. var blevet chef for. Hertil er henført netop de sager, som havde fanget interessen gennem årene: skoler, biblioteker, skove, parker, idræt og - skovpavilloner. Det blev rige arbejdsår, hvor nyt blomstrede op. Krigstiden havde bremset meget, som nu skulle indhentes, også selv om økonomien var anspændt.  

Mod slutningen af 1950'erne blev det klart, at Unmack Larsen på grund af sygdom næppe kunne fortsætte som borgmester. Stemmetallene ved Socialdemokratiets opstillingsmøder pegede uomtvisteligt på J. som hans afløser. Blandt modstanderne var der nervøsitet over for disse udsigter, vistnok uden at man egentlig gjorde sig klart, hvorfor man var imod. Det kulminerede, da Unmack Larsen trak sig tilbage i 1958. Efter valget fulgte nogle års væbnet neutralitet. Nu synes billedet at være skiftet. Modstanden er ingenlunde afløst af begejstret opslutning, dertil er afstanden alligevel for stor i meget; men den er afløst af en erkendelse af, at evnerne også til det arbejde rækker videre, end man regnede med. Selv de mange borgere, der i J's tøven over for stadige parkeringspladskrav kun så bagstræberi hos en inkarneret cyklist, er ved at erkende, at han her var forud og på linie med udviklingen i endnu mere teknificerede samfund. Og har nogen frygtet, at republikken skulle blive udråbt ved den næste kongemodtagelse, så har de i stedet set J. i mørkt tøj med værdighed sige goddag til kongen på samme måde, som når andre prominente gæster bliver modtaget i byen. Men det er nok muligt, at borgmesteren, ligesom Hans Broge, hellere ville have gjort det som overhoved i et Århus, der var en republikansk fristad styret af egne borgere.   Kærligheden til Århus har stadig kendetegnet J's gerning. Tidens problemer fængsler ham; men inden længe bliver samtalen umærkeligt ført hen på, hvordan de netop i særlig grad kommer til udtryk i Århus. Forfatterskabet har bevæget sig i samme retning. I 1940'erne skrev J. digte; nogle digte kom i »Vild Hvede«, andre i samlingerne »Atom-splinter« (1946), »Hjulet« (1952), og »Under paddehatten« (1958). Længe før californiske hippies startede deres aktioner mod udviklingens snærende bånd, blev disse tanker formuleret her, men samtidig bundet af fornuftens  vilje  til  at  udnytte  nutidens  muligheder.  

Senere er det byens historie, der har stået i centrum. I 1956 var J. blandt initiativtagerne til oprettelsen af Århus byhistoriske Udvalg, hvis formand han var frem til 1958. Han har også selv ydet bidrag til udvalgets skriftrække. Det er ikke blevet til den begavede amatørs causeri, men til solide kildestudier, fremlagt med lune og indlevelsesevne. Kilderne vurderes frem og tilbage i en dialog, inden ordene kommer til udtryk - ligesom i det politiske arbejde. Hovedværkerne er »Fra det glade Århus« (1963) og »Som Århus morede sig« (1966); men dertil knytter sig en række mindre studier, ofte udsendt som nytårspublikationer og med emner fra byens skove.   Der er måske nogen nutidsflugt i dette arbejde, men der er næppe mere flugt i det, end der er i frimærkesamlerens eller billardspillerens fritidsglæder. Der er netop også her et modsætningsforhold i J.s liv; iveren, lysten til arbejde, pligttroskaben holdes i tømme af en rationalistisk forståelse af, at kun den nødvendige fritid og vekslen i livet kan give ham kraft til dagens arbejde.  

Medlem af eller byens repræsentant i...

• Vejteknisk udvalg 1943-46.
• Udvalg for skolevæsen 1943-50 (formand fra 1946).
• Prisudvalg 1943-50.
• Skolekommissionen 1943-58 (formand fra 1946).
• Århus amts skoleråd 1943-62.
• Havneudvalg 1945-50 og 1958- (formand fra 1958).
• Kasse- og regnskabsudvalg 1946-50.
• Udvalg for byens udvidelse og bebyggelse 1946-50.
• Biblioteksudvalget 1946-58.
• Udvalg for børnebiblioteket 1946-58.
• Ungdomsnævnet 1946-58.
• Universitetsbestestyrelsen 1946-50 og 1954-.
• Bestyrelsen for Naturhistorisk Museum 1946-58.
• Stor-Århus-kommissionen 1949-50.
• Samarbejdsnævnet 1950-52.
• Ungdomsskolenævnet 1950-54.
• Observatoriets bestyrelse 1950-56 (formand).
• Repræsentantskabet for Mindeparken 1950-58 (suppleant 1943-50).
• Kirkegårdsbestyrelse 1950-58 (formand).
• Repræsentantskabet for I/S Midtkraft 1950—.
• Amtsungdomsnævnet1954-58.
• Repræsentantskabet for Århus Teater 1954-66.
• Århus amts skoleidræt 1958.
• Undersøgelsesudvalget vedørende byens udbygning 1958-61.
• Århus museums historiske afdeling 1958-62.
• Købstadmuseum Den gamle By 1958-62 og 1966-.
• Repræsentantskabet for Idrætsparken 1958-62.
• Kontaktudvalget vedr. boligforeningsbyggeri i Storårhus 1958 - (formand).
• Feriefondsudvalget 1958 — (formand).
• Tilsynsudvalget for folkeparken 1958-64.
• Komiteen for kontakt mellem Bergen, Goteborg, Åbo og Århus 1958 — (formand).
• Ungskueudvalg 1958-66 (formand).
• Bevillingsnævnet 1958- (formand).
• Boligkommissionen 1958- (formand).
• Byudviklingsudv. for Århusegnen 1958-.
• Civilforsvarskommissionen 1958- (formand).
• Fredningsnævnet 1958—64.
• Styrelsen for Erhvervsarkivet 1958-
• Inspektionen for Vor Frue Kloster 1958—.
• Bestyrelsen for Marselisborg Sem. 1959-.
• Dispositionsplankommissionen 1960-65 (formand).
• Fredningsplanudvalget 1961—.
• Egnsplankomm. 1961- (medlem af formandskabet).
• Bestyrelsen for byggeselsk. Contact 1962—.
• Erhvervsrådet for Stor-Århus-området 1964—.
• Bestyrelsen for Tivoli-Friheden A/S 1964-.
• Byggeudvalget vedr. forhistorisk museum på Moesgård 1964-.
• Århus festuge 1964- (formand).
• Provinslufthavnsudvalget 1966—.
• Boligfonden for unge under uddannelse i Århus 1967—.
• Repræsentantskabet for specialarbejderskolen 1967—.  

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
• Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale