Aarhus Politigård
Det blev allerede beslutte at bygge en politistation i 1867, men det kom til at tage lang tid, før det aarhusianske politi fik et hjem. Her fortæller Stadsarkivet første del af historien.
Hjemme hos politiet I 1701 blev byfogden i Aarhus pålagt også at være politimester, men han fik først bevilget løn til to politibetjente i 1730. Politistationen lå i byfogdens hjem. I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged Jørgen Nielsens gård i Guldsmedegade som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han lovovertrædere og gav bøder for mindre ordensforseelser. Da han var kongens mand i byen, blev vinduerne i hans gård smadret af en ophidset folkemængde under enevældens fald i 1848.
Stiftsprovsten forpurrede politistation I 1867 nedsatte byrådet efter anmodning fra nye byfoged og politimester Louis Hammerich en komité til at reformere byens politi. Byens 5 politibetjente og 12 vægtere blev fyret og erstattet af 1 politiassistent, 7 politibetjente og 12 patruljebetjente samt en tårnvægter. Desuden skulle Aarhus skulle have en døgnbemandet politistation, så enhver straks kunne ”erholde politihjælp”. Da den skulle ligge nær arresten i rådhuset (nu Kvindemuseet), blev det bestemt at opføre stationen på sprøjtehusets grund mellem Nationalbankens filial og stiftsprovstens bolig, hvor Nykredit ligger i dag. I 1870 udskrev man en arkitektkonkurrence om en politistation på det sted, som blev vundet af arkitekterne Puck og Langeland Mathiesen. Projektet blev imidlertid forpurret af stiftsprovsten, der i stedet foreslog at forhøje rådhuset med en etage. Denne og andre forslag om placeringer i Rosensgade, Skolegade og Badstuegade blev dog alle forkastet.
Politiet flyttede fire gange på 10 år I 1869 indrettede politimesteren en midlertidig politistation i en lejet lejlighed på hjørnet af Volden og Rosensgade. Lejligheden lå på 1. sal med indgang fra baggården ad en hønsetrappe og havde tre værelser, som henholdsvis blev indrettet til vagtlokale, reservelokale og kontor for politiassistenten. I 1871 flyttede politiet til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i Immervad 4 (nu Magasin), men en opsigelse fire år efter gjorde, at man måtte flytte til Ågade 15 (nu Aaboulevarden 54). Da man også her blev opsagt efter en fireårig periode, besluttede byrådet i 1879 at installere politiet i den tidligere militærvagt i rådhusets vestlige ende. Her havde det været planen at indrette kæmnerkontor, men man var betænkelige ved at lade rådhuset stå ubevogtet hen om natten og kunne desuden spare politiets husleje. Politiet blev lovet, at løsningen kun var midlertidig, men i 1880 brugte byrådet nogle penge afsat til at bygge en politistation til at indrette kæmnerkontor andetsteds i rådhuset, da der nu var fundet passende lokaler til politiet.
Politiet indtager det gamle rådhus I 1900 løste man de stigende pladsproblemer ved at leje en lejlighed på 1. sal i Mejlgade 2 til kontor for politimesteren og politikammer. I 1902 inddrog man så amtsrådssalen til ekspeditionslokale. I forbindelse med opførelsen af et nyt ting- og arresthus i 1906 besluttede byrådet at indrette samlingsstue og detention i stueetagen af det gamle arresthus, mens 1. sal kom til at huse politimesteren, politikammeret og et fotoatelier til forbryderfotos. Højre-gruppen var dog helst fri for synet af berusede personer ved rådhuset og ville have erstattet arresthuset med en ”skøn have”.
I 1907 blev politiet flyttet over i rådhusets lysere østfløj for at skabe sammenhæng med samlingsstuen, som kom til at ligge ud mod Mejlgade, da der skulle opføres en lukket gård ud for detentionen i vestenden, hvor der også blev hundegård. I 1913 ønskede politimesteren at leje ekstra lokaler i Frichs gamle fabrik på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, men i byrådet frygtede man, at et rend af prostituerede ville skæmme gaden. I stedet lod man politiet få det meste af stueetagen ved at flytte nogle kommunekontorer til Mejlgade 4. Ifølge borgmester Jakob Jensen var det nemlig på langt sigt planen at bygge et nyt rådhus og lade det gamle blive politistation.
