Frederik Christian Bech, Snedkermester. Han blev født i året 1779 i København og døde d. 3. april 1848 i Aarhus.

Da han flyttede til Aarhus i 1813, kom han egentlig fra Odense, selv om han var født i København. Den 12. apr. 1813 tog han så borgerskab som snedkermester, og i juli slog han dørene op for sit eget møbelmagasin i Vestergade. Med tiden blev han også leveringsdygtigdygtig indenfor ligkister. I 1843 gik han i samarbejde med andre snedkermestre om at åbne et møbeludsalg.


Politik Frederik Christian Bech sad i Borgerrepræsentationen fra d. 8. jan, 1846 til ca. 6. apr. 1848. Fra 1838 til 1846 var han medlem af ligningskommissionen.


I det offentlige liv Han var med til at oprette Prins Frederik Ferdinands Tegneskole for Kunstnere og Håndværkere i 1828. Det var forløberen for det vi dag kender som Aarhus Tekniske Skole. I årene fra 1828 til 1830 var han medlem af skolens bestyrelse. I mange år mødte han hver søndag på skolen for at inspicere eleverne og deres arbejder.


Privatliv Frederik Christian Bech blev i året 1815 gift med Karen Marie Pedersen (født i året 1787 på Mattrup gods, Tyrsting sogn under Skanderborg amt, hun døde d. 10. nov. 1863 i Aarhus).


Litteratur og Kilder

Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 34