Ane Kathrine Petersen (1863-1910)
Fra AarhusWiki
Født i Frederikshåb 2. februar 1863, død i Aarhus 27. oktober 1910.
Ane Kathrine Petersen, var gift med murer Christian Petersen, og drev for egne midler et optagelseshjem på sin bopæl fra omkring 1903 til sin død i oktober 1910.
Hjemmet lå først på adressen Vestergade 59 og fra april 1908 Møllegade 14 på hjørnet til Vester Allé. Møllegade blev i 1910 til en del af Vestergade, og herefter var adressen Vestergade 75/Vester Allé 22.