Johan Michael Andreas Müller
Johan Michael Andreas Müller (født 28. november.1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var toldinspektør (eller told- og konsumtionsinspektør) i Århus 1847-71, Justitsraad 28. juni 1840, Ridder af Dannebrog 18. september 1846 og Dannebrogsmand 19. november 1859. Senere Etatsraad.
Müller var i en periode aktiv i politik og stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852. Han kom dog ikke ind, idet han kun opnår 97 Stemmer mod Hother Hages 432.
I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i Den Gamle By.
Den 26. januar 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus (kilde?). I Departementstidenden nr. 12 + 13, d. 6. februar 1858 fremgår det fra "Ordenscapitulet" at "Under den 25de januar har Hans Majestæt Kongen allernådigst tilladt Toldinspekteur i Aarhus, Justitsraad Johan Michael Andreas Müller, Ridder af Dannebrogsordenen, at anlægge og bære den af ham af Kongen af Hannover tildelte Decoration af Guelpheordenens 4de Klasse".
Under krigen i 1864 og den efterfølgende besættelse af Aarhus blev Müller to gange arresteret af preusserne, dels d. 5. maj for mistanke om spionage, dels igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmannm som stod for preussernes forplejning. Detaljerne fremgår af Marcus Wilnaus beskrivelse af Preussiske besættelse.
Embeder
- Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821
- Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832
- Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833
- Renteskriver samme sted 1836
- Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838
- Toldinspektør i København 12. august 1844
- Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang i 1871.
Familie
- Gift med Charlotte Sophie Thora Meyer (1805-68)
- Far til Christine Dorothea Michelle Elfride Müller (1832-1911). Gift d. 12. august 1856 med Distriktslæge i Silkeborg, Christian Emanuel August Fibiger. Elfride Fibiger blev senere forfatter og filantrop
- Far til Charlotte Sophie Louise Gyritha Müller. Gift d. 6. januar 1863 med den engelske civilingeniør William Angel Scott.
Kilder og litteratur
- Fr. Barfod: Dansk Rigsdagskalender, 1856, s. 211
- Kalender over Toldetaten 1871, s. 97 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek her)
- Sejrssedler.dk
- “Aarhuus under Occupationen 1864” af Marcus Wilnau (1807-64)
- “Fra Provinsen”, erindringer af Elfride Fibiger (1832-1911)