Johan Michael Andreas Müller (født 28. november.1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var toldinspektør i Århus 1847-71, Justitsraad 1840, Ridder af Dannebrog 1846 og Dannebrogsmand 1859. Senere Etatsraad.

I 1854 fik Müller overrakt en sølvtekande og en sølvpokal med en indskrift: "Taknemlighedtegn fra Medborgere i Aarhuus for Sommeren 1853" på grund af hans indsats under koleraepidemien, hvor han var "een af de Mænd, som med Udholdenhed, Kraft og uforfærdet Mod bidrog til at lindre Elendigheden". Sølvpokalen er i dag en del af samlingen i Den Gamle By.

I 1858 får Müller af Kongen af Hannover tildelt den hannoveranske Guelphe-Orden, 4. Klasse, "som Anderkjendelse af, at den lykkelig fuldførte Redning af "Louwinas" Besætning væsentlig skyldtes Justitsraad Müllers energiske Optræden og ufortrødne Bestræbelser". "Louwina" strandede d. 22. April 1857 lige syd for Århus (kilde?).

Embeder

  • Volontør i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets Slesvigske Kontor 1821
  • Konstitueret kopist i det Holsten-Lauenborgske Kontor 1830, udnævnt 1832
  • Konstitueret fuldmægtig i det Slesvigske Kontor 1833
  • Renteskriver samme sted 1836
  • Overtoldinspektør for Slesvig med kontor i Flensborg 23. oktober 1838
  • Toldinspektør i København 12. august 1844
  • Toldinspektør i Aarhus 8. april 1847 og frem til hans afgang i 1871.

Familie

  • Gift med Charlotte Sophie Thora Meyer (1805-68)
  • Far til bl.a. Elfride Fibiger (1832-1911), senere forfatter og filantrop.

Kilder og litteratur

  • Fr. Barfod: Dansk Rigsdagskalender, 1856, s. 211
  • Kalender over Toldetaten 1871 (tilgængelig via Det kongelige Bibliotek her)
  • Sejrssedler.dk