Clemensborg

Fra AarhusWiki

Clemensborg ligger på Skt. Clemens Torv 10 ved med udgang mod Aarhus A, Åboulevarden, Fiskergade og Skt. Clemens Bro. Huset har været kendt under flere navne: Clemenshus, Clemensborg, Skt. Clemensborg og Telefonhuset på grund af at Jysk Telefon i mange år holdt til i bygningen.

Bygningens opførsel og første lejere

Ejendommen blev opført mellem 1899-1900 af murermester N. P. Knudsen efter tegninger af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen.

Da bygningen stod færdig fik Jysk Telefon-Aktieselskab sæde i huset. Selskabet startede med at være lejere i bygningen men købte i 1911 bygningen for 282.000 kr. Bygningen blev solgt af tømrermester P. Christian Petersen, murermester N. P. Knudsen og enkefru Arp. Overtagelsen skete den 13. juni 1911.

Brand i bygningen

Der kom dog hurtigt problemer. Den 29. juni 1911 brændte dele af bygningen ned. Branden var blevet opdaget kl. 1.30 om natten og brandvæsnet blev strakt tilkaldt. Ilden havde kraftigt fat i bygningen, hvilket medførte at man tilkaldte dragonerne til at hjælpe med redningsarbejdet. På toppen af bygningen var placeret et meget stort telefonstativ. Dette styrtede ned gennem alle bygningens etager, hvilket medførte at blandt andet brandinspektør Springborg og underbrandinspektør Bøstrup kom alvorligt til skade.

Kort efter branden begyndte genopførslen af de brændte dele.

Den 17. maj 1966 var den gal igen. Der var brand i Clemensborg i Jysk Telefons afdeling. Branden blev forholdsvis hurtigt slukket, men skaderne forløb sig alligevel til omkring 150.000 kr.

Jysk Telefon flytter ud og Aarhus Kommune flytter ind

Jysk Telefon flyttede ud af bygningen i 1981. Der var ikke plads til at følge med tidens teknologiske udvikling i bygningen på Skt. Clemens Torv. Firmaet flyttede derfor til nye lokaler i Slet. Herefter blev bygningen overtaget af Aarhus Kommune som indrettede bygningen til rumme Social og sundhedsforvaltning.

I 1990 satte Aarhus Kommune bygningen til salg

Total ombygning af Clemensborg

I 2001 begyndte en totalrenovering af Clemensborg. Det eneste der står tilbage af den oprindelige bygning er facaden. Renoveringen var tegnet af Schmidt, Hammer og Lassen. Bygningen blev lavet om til et butikscenter med butikker i flere plan. Centralt i renoveringen var en rulletrappe med et åbent rum omkring som gik igennem alle etager af bygningen. Den nyrenoverede bygning stod færdig i 2002

I 2010 blev bygningen igen renoveret. Dette medførte blandt andet en fjernelse af den centrale rulletrappe og den tidligere opdeling mellem butikkerne der tidligere havde været.

Henvisninger

•Poul Petersens Samling •Angående renovering i 2002 – ByggecentrumArtikel angående renoveringen i 2010 - Jyllandsposten