12.087
redigeringer
Haveforeninger i Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner
Haveforeninger i Aarhus Kommune (vis kildekode)
Versionen fra 4. nov. 2025, 08:19
, Tirsdag kl. 08:19→Haveforeningens historie og funktion i Aarhus
| Linje 17: | Linje 17: | ||
I Aarhus blev mange områder med havelodder med tiden inddraget til ny byudvikling. Den stigende efterspørgsel efter boliger medførte, at byen af nødvendighed måtte udvide sine grænser og benytte sig af tidligere haveforeningsområder til nybyggeri. Dette medførte naturligt en reduktion i antallet af haveforeninger i det centrale Aarhus og betød dermed, at andelen af grønne områder i byerne faldt betydeligt. I nogle tilfælde var der dog også krav om om udlægning af nye haveparceller, så snart de andre var blevet inddraget i byudviklingens navn. Ved nyudlægningen tilstræbtes det fra [[Stadsingeniørens Kontor]], at flytte nye haver så langt ud fra centrum, at de måtte påregnes at have en rimelig levetid. Disse grunde, der som regel var mere end 600 m2, blev ofte lagt i et på forhånd besluttet vejnet hvorefter de over tid forventedes at kunne gøres byggemodne - når kvarteret vel at mærke var klar til det. | I Aarhus blev mange områder med havelodder med tiden inddraget til ny byudvikling. Den stigende efterspørgsel efter boliger medførte, at byen af nødvendighed måtte udvide sine grænser og benytte sig af tidligere haveforeningsområder til nybyggeri. Dette medførte naturligt en reduktion i antallet af haveforeninger i det centrale Aarhus og betød dermed, at andelen af grønne områder i byerne faldt betydeligt. I nogle tilfælde var der dog også krav om om udlægning af nye haveparceller, så snart de andre var blevet inddraget i byudviklingens navn. Ved nyudlægningen tilstræbtes det fra [[Stadsingeniørens Kontor]], at flytte nye haver så langt ud fra centrum, at de måtte påregnes at have en rimelig levetid. Disse grunde, der som regel var mere end 600 m2, blev ofte lagt i et på forhånd besluttet vejnet hvorefter de over tid forventedes at kunne gøres byggemodne - når kvarteret vel at mærke var klar til det. | ||
Ikke desto mindre blev der anlagt haveforeninger i såkaldte ’overgangsbebyggelser’ før og efter Anden Verdenskrig. De lå i områder, der var udlagt til parcelhuskvarterer og havde fået etableret gadenet, men hvor byggemodningen gik så langsomt, at haveforeningerne tog plads i mellemtiden. I 1960’erne var der endnu sådanne haveforeninger tilbage i Haslegården og Haslevænget. | Ikke desto mindre blev der anlagt haveforeninger i såkaldte ’overgangsbebyggelser’ før og efter Anden Verdenskrig. De lå i områder, der var udlagt til parcelhuskvarterer og havde fået etableret gadenet, men hvor byggemodningen gik så langsomt, at haveforeningerne tog plads i mellemtiden. I 1960’erne var der endnu sådanne haveforeninger tilbage i [[Haslegården]] og [[Haslevænget]]. | ||
Fra 1946 til 1964 reduceredes det samlede omfang af kolonihaveområder i Storaarhus betragteligt fra 326 ha til 257 ha, og antallet af havelodder faldt i samme periode fra 6.113 til 4.459. Ca. 3.200 af de resterende haver var i 1964 anlagt på kommunal jord (fra Aarhus Kommune og tilstødende kommuner). En undersøgelse viste i 1964, at hovedparten af aarhusianske kolonihaveejere overvejende var gifte personer, hvoraf der var en forholdsvis stor andel af ældre arbejdere med jævne indkomster. Den viste også, at mellem 42 og 76 i Storaarhuskommunerne havde varigt sommerophold i haverne. Haverne lå tæt ved folks faste bopæl, og halvdelen af havebrugerne havde højst 2 km fra bolig til have og kun en femtedel mere end 3 km. Haverne var i gennemsnit ca. 567 kvadratmeter brutto og cirka 400-500 kvadratmeter netto. | Fra 1946 til 1964 reduceredes det samlede omfang af kolonihaveområder i Storaarhus betragteligt fra 326 ha til 257 ha, og antallet af havelodder faldt i samme periode fra 6.113 til 4.459. Ca. 3.200 af de resterende haver var i 1964 anlagt på kommunal jord (fra Aarhus Kommune og tilstødende kommuner). En undersøgelse viste i 1964, at hovedparten af aarhusianske kolonihaveejere overvejende var gifte personer, hvoraf der var en forholdsvis stor andel af ældre arbejdere med jævne indkomster. Den viste også, at mellem 42 og 76 i Storaarhuskommunerne havde varigt sommerophold i haverne. Haverne lå tæt ved folks faste bopæl, og halvdelen af havebrugerne havde højst 2 km fra bolig til have og kun en femtedel mere end 3 km. Haverne var i gennemsnit ca. 567 kvadratmeter brutto og cirka 400-500 kvadratmeter netto. | ||