Mejlborg: Forskelle mellem versioner

}}</div>

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlborg''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

Da Mejlborg blev bygget, havde der på torvet, hvor Mejlgade og Kystvejen løb sammen, længe ligget en offentlig holdeplads for kapervogne. Her var der især trafik om søndagen, hvor folk kunne hyre vognene til at køre sig på tur til [[Riis Skov]], der havde været en offentlig skov og foretrukken udflugtsdestination i århundreder.

Det oprindelige Mejlborg fik kun lov at stå ganske kort, da en storbrand i august 1899 efterlod bygningskomplekset i ruiner. Mejlborg blev dog hurtigt genopbygget og stod færdig i næsten oprindelig skikkelse allerede i 1900. Arbejdet blev forestået af S.F. Kühnels assistent, arkitekt [[Charlo Andreas Valdemar Emil Wissing (1869-1907)|Charlo 'Charles' Wissing]], da Kühnel selv var på en længere udlandsrejse. Det var dog Kühnels tegninger fra det oprindelige byggeri, der blev brugt til genopførelsen. Nogle ændringer blev dog foretaget, blandt andet blev tårnet ved hovedfacaden bygget lavere, og et af tårnene på siden til Kystvejen blev udeladt.

==== Bygningen og Aarhushistorien ====

===== Mejlborgbranden =====

[[Mejlborgbranden]] er den nok mest kendte begivenhed i Mejlborgs historie og en af de største brande i Aarhus' historie.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.  

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af en samlet, moderne by.