11.969
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 31: | Linje 31: | ||
=== Güldenkronernes Vilhelmsborg === | === Güldenkronernes Vilhelmsborg === | ||
I de følgende generationer indtog Güldencronerne magtfulde politisk og militære stillinger i Danmark og udlandet. De opholdt sig derfor sjældent på ejendommene ved Aarhus, men i slutningen af 1700-tallet begyndte det at ændre sig. Således blev [[Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)|Christian Frederik Güldencrone]] i en kortere årrække i 1780’erne [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|stiftamtmand]] i Aarhus. Han føjede også herregården [[Østergård]] ved [[Malling]] til sine besiddelser og opførte Moesgårds nuværende hovedbygning. | I de følgende generationer indtog Güldencronerne magtfulde politisk og militære stillinger i Danmark og udlandet. De opholdt sig derfor sjældent på ejendommene ved Aarhus, men i slutningen af 1700-tallet begyndte det at ændre sig. Således blev [[Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)|Christian Frederik Güldencrone]] i en kortere årrække i 1780’erne [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|stiftamtmand]] i Aarhus. Han føjede også herregården [[Østergård]] ved [[Malling]] til sine besiddelser og opførte Moesgårds nuværende hovedbygning. | ||
Hans søn [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)|Frederik Julius Christian Güldencrone]] blev også stiftamtmand i Aarhus. Foruden hans og hustruens deltagelse i byens selskabsliv tog han del i erhvervslivet og var i starten af 1800-tallet byens største skatteyder. Ved Frederik Julius Christian Güldencrones død i 1824 overtog nevøen [[Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone]] Vilhelmsborg. Hans mor var datter af en anden markant adelsmand i Aarhus, nemlig [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)|Ove Høegh-Guldberg]]. | Hans søn [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)|Frederik Julius Christian Güldencrone]] blev også stiftamtmand i Aarhus. Foruden hans og hustruens deltagelse i byens selskabsliv tog han del i erhvervslivet og var i starten af 1800-tallet byens største skatteyder. Ved Frederik Julius Christian Güldencrones død i 1824 overtog nevøen [[Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone]] Vilhelmsborg. Hans mor var datter af en anden markant adelsmand i Aarhus, nemlig [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)|Ove Høegh-Guldberg]]. | ||
Det var først med Ove Güldencrones overtagelse af godset, at det blev det egentlige hjemsted for slægten. På dette tidspunkt var hovedbygningen imidlertid så utidssvarende, at han i første omgang måtte flytte ind i den tilhørende forvalterbolig, indtil han i 1842-44 fik opført den nuværende hovedbygning. | Det var først med Ove Güldencrones overtagelse af godset, at det blev det egentlige hjemsted for slægten. På dette tidspunkt var hovedbygningen imidlertid så utidssvarende, at han i første omgang måtte flytte ind i den tilhørende forvalterbolig, indtil han i 1842-44 fik opført den nuværende hovedbygning. | ||
=== En klassicistisk hovedbygning === | === En klassicistisk hovedbygning === |