819
redigeringer
Aarhus under den kolde krig: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
TNK (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Under Den kolde krig (1945-89) var der en reel atomfrygt i den danske befolkning. Billeder af den voldsomme ødelæggelse i de japanske byer Nagasaki og Hiroshima efter USA havde smidt to atombomber i 1945 stod i klar erindring. Ingen vidste, hvordan nye krige ville blive udkæmpet, men alle frygtede, at det ville blive med atomvåben. For at være forberedt i tilfælde af krig og katastrofer blev der i 1949 oprettet Civilforsvaret Danmark. Civilforsvarets opgave var...") |
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
I 1968 regnede Civilforsvaret med, at der i Aarhus Kommune var beskyttelsesrum til i alt 56% af indbyggerne. I 1983 regnede man med, at der var 335.000 pladser, hvilket gav et overskud af pladser på små 20.000. Aarhus var nu velforsynet med beskyttelsesrum. | I 1968 regnede Civilforsvaret med, at der i Aarhus Kommune var beskyttelsesrum til i alt 56% af indbyggerne. I 1983 regnede man med, at der var 335.000 pladser, hvilket gav et overskud af pladser på små 20.000. Aarhus var nu velforsynet med beskyttelsesrum. | ||
Befolkningen kunne dog ikke vide sig sikre af den grund. Beskyttelsesrummene ydede ikke beskyttelse mod en fuldtræffer hverken fra konventionelle eller atomare våben. De danske beskyttelsesrum blev bygget til at yde ”rimelig beskyttelse”. Det var kompromisset, som man måtte indgå. At hæve beskyttelsesniveauet ville blive for dyrt, og Civilforsvaret havde hurtigt erkendt, at bygge beskyttelsesrum, der ydede perfekt beskyttelse, var en utopi. | |||
Befolkningen kunne dog ikke vide sig sikre af den grund. Beskyttelsesrummene ydede ikke beskyttelse mod en fuldtræffer hverken fra konventionelle eller atomare våben. De danske beskyttelsesrum blev bygget til at yde ”rimelig beskyttelse”. Det var kompromisset, som man måtte indgå. At hæve beskyttelsesniveauet ville blive for dyrt, og Civilforsvaret havde hurtigt erkendt, at bygge beskyttelsesrum, der ydede perfekt beskyttelse, var | |||
=== Synlige spor i bybilledet === | === Synlige spor i bybilledet === | ||
Beskyttelsesrummene | Beskyttelsesrummene er fortsat synlige spor fra den tid, hvor atomtruslen var en del af hverdagen. De er markører i landskabet, eller en del af de steder vi færdes. Selvom de umiddelbart er synlige, falder de i ét med omgivelserne og bliver usynlige for dem, der ikke ved, hvad de skal lede efter. | ||
Busgadebygningen, betondækningsgravene i midterrabatten på [[Ringgaden]], [[Hipsterhøjen]] i [[Graven]] og flere offentlige parkeringskældre er således beskyttelsesrum bygget i perioden 1940-1970. | Busgadebygningen, betondækningsgravene i midterrabatten på [[Ringgaden]], [[Hipsterhøjen]] i [[Graven]] og flere offentlige parkeringskældre er således beskyttelsesrum bygget i perioden 1940-1970. | ||