Therese Rée (1783-1850): Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Therese Rée (1783-1850) (vis kildekode)

Versionen fra 31. mar. 2025, 12:48

Ingen ændring i størrelsen , 31 marts

ingen redigeringsopsummering

Hemik

Administratorer

3.058

redigeringer

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 [[Fil:Gravsten Therese Ree.jpg|350px|thumb|right|Therese Rées gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads ved Musikhusparken. Gravstenen er opdelt i to. På den til venstre står der:<br><br>"DET<br> IORDISKE<br> AF<br> THERESE REE<br> FØDT<br> REE"<br><br>Og på den til højre står der:<br> "DØD<br> 29 DEC 1850<br> 65 AAR GL.<br> HVIL<br> HER<br> I FRED"<br><br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
-'''Therese Rée''' – også kaldet '''Thamar''' – var en del af [[Jøder i Aarhus|det jødiske mindretal i Aarhus]] i 1800-tallet.
+'''Therese Rée''' – også kaldet '''Thamar''' –  (født i 1783 i Fredericia, død den 29. december 1850 i Aarhus) var en del af [[Jøder i Aarhus|det jødiske mindretal i Aarhus]] i 1800-tallet.
-Født i Fredericia i 1783, død i Aarhus den 29. december 1850.
+Hun var datter af Isac Hartvig Rée (ca. 1751–1825) og hustru Sara Wulff von Essen (1753–1826).
-Datter af Isac Hartvig Rée (ca. 1751–1825) og hustru Sara Wulff von Essen (1753–1826).
+Gift med [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]] i Altona den 12. april 1804.
-Gift med [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]] (1778-1859) i Altona den 12. april 1804.
 ===Tidlige liv uden for Aarhus===
-Therese Rée blev født som det første barn af købmand Isac Hartvig Rée og hans hustru, Sara Wulff von Essen, og blev opkaldt efter sin mormor.
+Therese Rée blev født som det første barn af købmand Isac Hartvig Rée og hans hustru, Sara Wulff von Essen, og hun blev opkaldt efter sin mormor.
-Faderen havde sammen med sin bror, Philip Harvig Rée (1744-1799), grundlagt en handelsvirksomhed i 1776. Det var en videreførelse af en virksomhed, som deres far, Isac Philip Rée, havde startet op, efter han indvandrede til Fredericia fra Hamborg i 1727. Familievirksomheden havde base i Fredericia, og handlede med danske klæde- og manufakturvarer samt blandt andet kinesiske silkevarer og galanterivarer. Forretningen var en succes og i 1788 flyttede Isac Hartvig Rée og hans familie til Altona for at varetage virksomhedens handel med udlandet. Altona var på dette tidspunkt var en af Danmarks største og sydligste byer og lå i hertugdømmet, Holsten, nær den daværende grænse til Tyskland, dengang Preussen. Ved flytningen var Therese Rée kun omkring fem år gammel og kom således til at bruge det meste af sin barndom og ungdom i Altona.
+Faderen havde sammen med sin bror, Philip Harvig Rée (1744-1799), grundlagt en handelsvirksomhed i 1776. Det var en videreførelse af en virksomhed, som deres far, Isac Philip Rée, havde startet op, efter han indvandrede til Fredericia fra Hamborg i 1727. Familievirksomheden havde base i Fredericia og handlede med danske klæde- og manufakturvarer samt blandt andet kinesiske silkevarer og galanterivarer. Forretningen var en succes, og i 1788 flyttede Isac Hartvig Rée og hans familie til Altona for at varetage virksomhedens handel med udlandet. Altona var på dette tidspunkt en af Danmarks største og sydligste byer og lå i hertugdømmet Holsten nær den daværende grænse til Tyskland, dengang Preussen. Ved flytningen var Therese Rée kun omkring fem år gammel, og hun kom således til at bruge det meste af sin barndom og ungdom i Altona.
 På et tidspunkt herefter kom Therese Rées fætter, den fem år ældre Hartvig Philip Rée, fra Fredericia til Altona for at lære hvervet som købmand af Thereses far. Hartvig Philip Rée måtte dog rejse igen i 1799, da hans far døde, og han måtte overtage familievirksomhedens hovedsæde i Fredericia. Under opholdet i Altona havde de to unge mennesker dog tilsyneladende forelsket sig, for Hartvig Philip Rée kom snart tilbage til byen, hvor de giftede sig den 12. april 1804.
@@ Linje 32: / Linje 30: @@
 I Aarhus boede den store familie på en gård i [[Vestergade 11]]. Her levede de godt, for Hartvig Philip Rée havde stor succes med sine forretninger.
-De følgende år udvidede Hartvig Philip Rée sin virksomhed, bl.a. startede han en saffiansfabrik og et farveri, og han etablerede en rederivirksomhed. I 1818 var han byens rigeste – i hvert fald højest beskattede – borger, og han blev den første jøde i Danmark, der blev optaget blandt [[De eligerede borgere|de eligerede]] i [[Aarhus Borgerrepræsentation|byens råd]].
+De følgende år udvidede Hartvig Philip Rée sin virksomhed. Bl.a. startede han en saffiansfabrik og et farveri, og han etablerede en rederivirksomhed. I 1818 var han byens rigeste – i hvert fald højest beskattede – borger, og han blev den første jøde i Danmark, der blev optaget blandt [[De eligerede borgere|de eligerede]] i [[Aarhus Borgerrepræsentation|byens råd]].
 Der var trængsel omkring familiens gård, for den rummede en velbesøgt synagoge på førstesalen i en nybygget sidebygning. Den var blevet oprettet i 1820 af Hartvig Philip Rée, som var det mosaiske trossamfunds ledende figur i Aarhus. Han stod selv for gudstjenesterne i synagogen og var meget liberal i sin tolkning af jødisk teologi. Desuden indførte han blandt andet korsang, tyske salmer og religiøse taler på dansk i sine gudstjenester. Det gjorde ham populær i ikke-jødiske kredse, og det hændte, at borgere fra disse sad med til gudstjeneste i synagogen.