4.136
redigeringer
Ridehuset: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
'''Ridehuset''' har adressen Vester Allé 1 og er beliggende på hjørnet af [[Vester Allé]] og [[Frederiks Allé]]. | '''Ridehuset''' har adressen Vester Allé 1 og er beliggende på hjørnet af [[Vester Allé]] og [[Frederiks Allé]]. | ||
Bygningen blev opført i 1860 efter tegninger af konduktør H. Jespersen, og er opført af murermester H. | Bygningen blev opført i 1860 efter tegninger af konduktør H. Jespersen, og er opført af murermester H. Langberg. Det indgik som en del af [[Vester Allé Kaserne]], der blev nedlagt i 1969. | ||
Ridehuset blev fredet i 1979. | Ridehuset blev fredet i 1979. | ||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
=== Krenelerede hjørnetårne og udluftningsrosetter === | === Krenelerede hjørnetårne og udluftningsrosetter === | ||
I 1860 blev Prins Ferdinands Ridehus afløst af det store, grundmurede ridehus, som vi har i dag. Det blev opført efter tegninger af konduktør H. Jespersen og af murermester H. | I 1860 blev Prins Ferdinands Ridehus afløst af det store, grundmurede ridehus, som vi har i dag. Det blev opført efter tegninger af konduktør H. Jespersen og af murermester H. Langberg for Krigsministeriets regning. Det imponerende nye ridehus blev opført i historicistisk stil, der var fremherskende i perioden 1850-1910, og som tog udgangspunkt i klassiske europæiske stilarter. | ||
På bygningen finder man en masse fine detaljer, som også spillede ind, da bygningen i 1979 blev fredet. Her er store støbejernsvinduer og ventilationsrosetter. Ud over at være smukke, fortæller vinduerne også historien om støbejernets historie, der netop blev introduceret i Danmark i 1850 og muliggjorde store, detaljerede konstruktioner. Også taget, der består af skifer, er typisk for historicistiske bygninger, hvilket især skyldes, at grå walisisk skifer blev billigt i perioden. | På bygningen finder man en masse fine detaljer, som også spillede ind, da bygningen i 1979 blev fredet. Her er store støbejernsvinduer og ventilationsrosetter. Ud over at være smukke, fortæller vinduerne også historien om støbejernets historie, der netop blev introduceret i Danmark i 1850 og muliggjorde store, detaljerede konstruktioner. Også taget, der består af skifer, er typisk for historicistiske bygninger, hvilket især skyldes, at grå walisisk skifer blev billigt i perioden. | ||
Ridehuset indeholder også flere middelalderlige referencer som hvælvede murstensdetaljer på facaden og krenelerede hjørnetårne, der - om end blot opført som dekorationer - også er med til at understrege bygningens oprindelige militære funktion. Indvendigt er det især tømmerkonstruktionen, der udover at være en konstruktionsmæssig nødvendighed også giver rummet en helt særlig karakter. Allerede i 1869 blev | Ridehuset indeholder også flere middelalderlige referencer som hvælvede murstensdetaljer på facaden og krenelerede hjørnetårne, der - om end blot opført som dekorationer - også er med til at understrege bygningens oprindelige militære funktion. Indvendigt er det især tømmerkonstruktionen, der - udover at være en konstruktionsmæssig nødvendighed - også giver rummet en helt særlig karakter. Allerede i 1869 blev der dog foretaget en forstærkning og sikring af bygningens tagkonstruktion, da man fandt ud af, at den gamle ikke var stabil nok. | ||
=== Tvivlsomme indkvarteringsforhold === | === Tvivlsomme indkvarteringsforhold === | ||
| Linje 35: | Linje 35: | ||
Hvor staten havde sørget for det fine nye ridehus, så situationen anderledes ud, når det kom til indkvartering. Det var byens opgave at sørge for, at soldaterne fik tag over hovedet. Dragonerne blev stuvet sammen i private hjem og i interimistiske kaserner som [[Lewerckhusens kaserne]] i [[Mindegade]], [[Grarups kaserne]] i [[Mejlgade]], [[Bauditz kaserne]] i [[Søndergade]] og [[Nisteds kaserne]] i [[Toldbygningen (1838-1869)|en gammel toldbod]]. | Hvor staten havde sørget for det fine nye ridehus, så situationen anderledes ud, når det kom til indkvartering. Det var byens opgave at sørge for, at soldaterne fik tag over hovedet. Dragonerne blev stuvet sammen i private hjem og i interimistiske kaserner som [[Lewerckhusens kaserne]] i [[Mindegade]], [[Grarups kaserne]] i [[Mejlgade]], [[Bauditz kaserne]] i [[Søndergade]] og [[Nisteds kaserne]] i [[Toldbygningen (1838-1869)|en gammel toldbod]]. | ||
Indtil 1864 var dragonerne byens eneste regiment, men med de Slesvigske Krige blev garnisonen i 1860’erne yderligere forøget og forholdene dermed yderligere forværret. I 1873 var [[Aarhus Byråd]] nået til den erkendelse, at grænsen var nået. Erkendelsen kom især efter stærkt pres fra [[Aarhus Handelsforening]] og rygter om | Indtil 1864 var dragonerne byens eneste regiment, men med de Slesvigske Krige blev garnisonen i 1860’erne yderligere forøget og forholdene dermed yderligere forværret. I 1873 var [[Aarhus Byråd]] nået til den erkendelse, at grænsen var nået. Erkendelsen kom især efter stærkt pres fra [[Aarhus Handelsforening]] og rygter om Krigsministeriets overvejelser om at trække militæret ud af Aarhus. Nye kaserner måtte opføres, og i årene 1875-89 blev hele tre store kaserner opført – [[Rytterikasernen]] på [[Vester Allé]], [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]]. | ||
=== Fra dragoner til cyklisteskadroner === | === Fra dragoner til cyklisteskadroner === | ||
| Linje 45: | Linje 45: | ||
Blandt nedrivningstilhængerne var [[Aarhus Kommune]]s stadsarkitekt [[Sven Valdemar Pedersen (1914-2002)|Sven Pedersen]] og flere byrådsmedlemmer. I stedet kunne opføres en ny politistation, en udvidelse af enten [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] eller [[Brobjergskolen]], underjordisk city-parkering, en ny brandstation, et kongreshus, et hotel eller et musikhus. Ja, forslagene var mange. Andre var fortalere for bevarelse. De gamle bygninger kunne benyttes til sociale gøremål som forsorgsarbejde eller ungdomsaktiviteter. | Blandt nedrivningstilhængerne var [[Aarhus Kommune]]s stadsarkitekt [[Sven Valdemar Pedersen (1914-2002)|Sven Pedersen]] og flere byrådsmedlemmer. I stedet kunne opføres en ny politistation, en udvidelse af enten [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] eller [[Brobjergskolen]], underjordisk city-parkering, en ny brandstation, et kongreshus, et hotel eller et musikhus. Ja, forslagene var mange. Andre var fortalere for bevarelse. De gamle bygninger kunne benyttes til sociale gøremål som forsorgsarbejde eller ungdomsaktiviteter. | ||
Beslutningsprocessen trak i langdrag, og i august 1974 kunne man læse i [[Århus Stiftstidende]], at ''”Borgernes skepsis over for bystyrets vilje til at gøre noget ved sagen er ved at være på sit højdepunkt.”'' Selvom den konservative rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)]] udtalte ''”nu er det slut med snak”'' og forsikrede Stiftens læsere om, at en løsning var på vej, skulle der gå mere end to år, før byrådet ved en afstemning endeligt besluttede, at de to gamle bygninger fik lov til at overleve. Otte byrådsmedlemmer stemte for en nedrivning, mens 20 medlemmer ønskede en bevaring. Bevarelsen af Ridehuset blev for alvor stadfæstet i 1979, da bygningen blev fredet. | Beslutningsprocessen trak i langdrag, og i august 1974 kunne man læse i [[Århus Stiftstidende]], at ''”Borgernes skepsis over for bystyrets vilje til at gøre noget ved sagen er ved at være på sit højdepunkt.”'' Selvom den konservative rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf Peder Christensen]] udtalte ''”nu er det slut med snak”'' og forsikrede Stiftens læsere om, at en løsning var på vej, skulle der gå mere end to år, før byrådet ved en afstemning endeligt besluttede, at de to gamle bygninger fik lov til at overleve. Otte byrådsmedlemmer stemte for en nedrivning, mens 20 medlemmer ønskede en bevaring. Bevarelsen af Ridehuset blev for alvor stadfæstet i 1979, da bygningen blev fredet. | ||
=== Fredning === | === Fredning === | ||