Vestervang: Forskelle mellem versioner

Helt tilbage til 1943 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence for bebyggelse af området. Vinderne blev arkitekterne Worm og Boye Rasmussen, med et forslag på en række seks-etagers blokke med i alt 1.700 lejligheder. Planerne blev aldrig realiseret, og først i 1960’erne blev der arbejdet seriøst videre med at bebygge Vestervang.  

I 1962 var en dispositionsplan for området under udarbejdelse. Udover en rydning af kolonihaverne, indeholdt planen blandt andet også en nedrivning af [[Artillerikasernen|kasernen på Langelandsgade]], hvor der i stedet skulle bygges en ny kommunal folkeskole. Kasernenedrivningen blev dog droppet, mens arbejdet med Vestervang gik støt fremad. Efter at [[Stadsarkitektens Kontor]], med stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|A. Mogensen]] i spidsen, var færdige med bebyggelsesplanen for området, blev projektet sendt videre til [[Stadsingeniørens Kontor]], der blandt andet skulle udforme vejanlæggene i forbindelse med opførelsen af de nye blokke.

Byens aviser kunne i februar 1962 berette om en plan for 900 lejligheder i det kommende Vestervang. I den forbindelse udtalte rådmand [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)|Aage Marcher]], at ''”Vestervang bliver et af de smukkeste boligområder”''. Derudover regnede rådmanden med, at projektet formodentligt kunne påbegyndes allerede i efteråret samme år, hvorfor de 250 kolonihaver, der lå på området, blev opsagt pr. 1. oktober. Rådmanden viste sig dog at være lidt for optimistisk.