4.024
redigeringer
Henrik Rantzau (1599-1674): Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
|underskrift= | |underskrift= | ||
}} | }} | ||
'''Henrik Rantzau''' (født 26. januar 1599, død 16. januar 1674) til Schöneweide og Mogelkjær var adelsmand og stiftamtmand over [[Aarhus Stift]] i 1671-1674. | '''Henrik Rantzau''' (født den 26. januar 1599, død den 16. januar 1674) til Schöneweide og Mogelkjær var adelsmand og stiftamtmand over [[Aarhus Stift]] i 1671-1674. | ||
Han var søn af Frants Rantzau (1555-1612) til Rantzau og Anne Rosenkrantz Eriksdatter (1566-1618). | |||
Gift med Sofie Lindenow (1589-1666), enke efter Knud Gyldenstjerne og datter af Hans Johansen Lindenow (1575-1627) til Fovslet og Gaunø og hustru Margrethe Rosenkrantz (1566-1618). | Gift med Sofie Lindenow (1589-1666), enke efter Knud Gyldenstjerne og datter af Hans Johansen Lindenow (1575-1627) til Fovslet og Gaunø og hustru Margrethe Rosenkrantz (1566-1618). | ||
I sine unge år rejste Henrik Rantzau en del i udlandet, hvilket han har beskrevet i et værk fra 1669. Han kom først i statstjenesten i 1649, hvor han blev rigsråd, og fik i 1850 | I sine unge år rejste Henrik Rantzau en del i udlandet, hvilket han har beskrevet i et værk fra 1669. Han kom først i statstjenesten i 1649, hvor han blev rigsråd, og fik i 1850 Aakær Len. I 1651-1659 deltog han i Karl-Gustav krigene mod Sverige, og i 1660 kom han i besiddelse af Dronningborg Len ved Aarhus. Da enevælden samme år blev indført i Danmark, bar han rigsæblet ved Frederik 3.s arvehyldning i 1660. | ||
Han blev gehejmeråd i 1671 samt gehejmeråd og assessor i statskollegiet og højesteret i 1670-1671. Samme år blev han også kammerherre hos kongen. | Han blev gehejmeråd i 1671 samt gehejmeråd og assessor i statskollegiet og højesteret i 1670-1671. Samme år blev han også kammerherre hos kongen. | ||