2.665
redigeringer
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
Linje 21: | Linje 21: | ||
[[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|350px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Rées gård i [[Vestergade 15]]. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)|Frederik Visby]] i ca. 1880]] | [[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|350px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Rées gård i [[Vestergade 15]]. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)|Frederik Visby]] i ca. 1880]] | ||
'''Hartvig Philip Rée''' var en jødisk storkøbmand, fabrikant, skibsreder og åndspersonlighed. | '''Hartvig Philip Rée''' (født den 12. oktober 1778 i Fredericia, død den 1. oktober 1859 i København) var en jødisk storkøbmand, fabrikant, skibsreder og åndspersonlighed. | ||
Han var søn af købmand [[Philip Hartvig Rée (1744-1799)]] og hustru [[Hanna Rée (1759-1830)|Hanna Rée, født Hartvig von Essen (1759-1830)]]. | |||
Gift med [[Therese Rée (1783-1850)]] i Altona den 12. april 1804. | Gift med [[Therese Rée (1783-1850)]] i Altona den 12. april 1804. | ||
Linje 32: | Linje 30: | ||
===Aarhus' rigeste borger=== | ===Aarhus' rigeste borger=== | ||
I 1810 kom Hartvig Philip Rée til Aarhus og fik borgerskab som købmand. Han købte [[Den Rosenørnske Gård]] i [[Vestergade 11]], som senere blev købt af | I 1810 kom Hartvig Philip Rée til Aarhus og fik borgerskab som købmand. Han købte [[Den Rosenørnske Gård]] i [[Vestergade 11]], som senere blev købt af margarinekongen [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]. Her flyttede han ind med sin hustru, Therese Rée, og deres børn. Ved gården anlagde Rée en stor have, der strakte sig op over [[Brobjerg]] med egen bro over [[Aarhus Å]]. I haven rejste han en falsk borgruin, og det blev stort set til en park, som han i vid udstrækning holdt åben for offentligheden. Desuden afholdt han også arrangementer som koncerter o.l. i haven. I samme ånd anlagde han et lystanlæg kaldet [[Lille Paradis]] mellem Aarhus og Risskov, der stod til fri afbenyttelse for Aarhus' borgere. | ||
I årene efter sin ankomst | I årene efter sin ankomst til Aarhus udvidede Hartvig Philip Rée sin forretning, bl.a. startede han en saffiansfabrik og et farveri, og han etablerede en rederivirksomhed. I 1818 var han byens rigeste – i hvert fald højest beskattede borger – og blev i 1829-1833 den første jøde i Danmark, der blev optaget blandt de eligerede i byens råd. | ||
Sin gode forretningssans skulle han efter sigende have arvet fra sin far. I en slægtsbog over Hartvig Philip Rées familie hedder det sig i hvert fald, at: | Sin gode forretningssans skulle han efter sigende have arvet fra sin far. I en slægtsbog over Hartvig Philip Rées familie hedder det sig i hvert fald, at: |