11.554
redigeringer
Skanseparken: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Skanseparken 1000pix.jpg|thumb|right|350px|Skanseparken under Landsudstillingen 1909]] | [[Fil:Skanseparken 1000pix.jpg|thumb|right|350px|Skanseparken under Landsudstillingen 1909]] | ||
[[Fil:Legeplads.jpg|thumb|right|350px|Legepladsen 1964. Fotograf: Børge Venge]] | |||
[[Fil:Skanseparken_2016.jpg|thumb|right|350px|Skanseparken 2016 med busten af Hendrik Pontoppidan i forgrunden og "Skansen" og legepladsens murstenshus i baggrunden]] | |||
'''Skanseparken''', som omkranses af [[Marselisborg Allé]], [[Strandvejen]], [[Heibergsgade]] og [[Svendborgvej]], er et område på ca. 1.4 hektar, anlagt med træer og jernstakit udført af smedemester [[Møller-Holmstoél]] i 1901-02. Det var byens andet kommunale anlæg efter [[Vennelystparken]] og blev anlagt som led i den byplan, [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] i 1898 udarbejdede for området efter indlemmelsen af en del af Marselisborgs jorder under Aarhus. | '''Skanseparken''', som omkranses af [[Marselisborg Allé]], [[Strandvejen]], [[Heibergsgade]] og [[Svendborgvej]], er et område på ca. 1.4 hektar, anlagt med træer og jernstakit udført af smedemester [[Møller-Holmstoél]] i 1901-02. Det var byens andet kommunale anlæg efter [[Vennelystparken]] og blev anlagt som led i den byplan, [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] i 1898 udarbejdede for området efter indlemmelsen af en del af Marselisborgs jorder under Aarhus. | ||
| Linje 20: | Linje 21: | ||
=== Parkens udvikling gennem tiden === | === Parkens udvikling gennem tiden === | ||
Skanseparken er gennem tiden blevet benyttet som rekreativt område, først af beboerne i de tilstødende bygningskomplekser [[Skansepalæet]] og [[Skansepalæet|Skansen]] og siden sommeren 1937, hvor den blev åbnet op for publikum, af alle århusianere. | Skanseparken er gennem tiden blevet benyttet som rekreativt område, først af beboerne i de tilstødende bygningskomplekser [[Skansepalæet]] og [[Skansepalæet|Skansen]] og siden sommeren 1937, hvor den blev åbnet op for publikum, af alle århusianere. | ||
| Linje 43: | Linje 43: | ||
I 1951 blev der opført læskur, toiletter og redskabsrum. Skuret blev efterhånden taget i brug som legehus til kortere ophold i dagtimerne og blev udvidet og forbedret ad flere omgange fra de oprindelige 30,7 m<sup>2</sup>. | I 1951 blev der opført læskur, toiletter og redskabsrum. Skuret blev efterhånden taget i brug som legehus til kortere ophold i dagtimerne og blev udvidet og forbedret ad flere omgange fra de oprindelige 30,7 m<sup>2</sup>. | ||
Første udvidelse skete i 1977, hvor der blev bygget 40,3 m<sup>2</sup> til og samtidig sat håndvaske op i toiletrummet. Den næste i 1979, hvor huset blev isoleret og udvidet med yderligere 28 m<sup>2</sup>. | Første udvidelse skete i 1977, hvor der blev bygget 40,3 m<sup>2</sup> til og samtidig sat håndvaske op i toiletrummet. Den næste i 1979, hvor huset blev isoleret og udvidet med yderligere 28 m<sup>2</sup>. | ||
Legepladsen var i fare for at blive nedlagt, da kommunen i 2009 havde planer om at bygge en børnehave på stedet. Men efter protester fra borgerne, der fremhævede legepladsen som det eneste sted i byen, hvor park og legeplads er placeret tæt ved hinanden, og hvor generationerne derfor kan mødes, blev beslutningen omstødt. | Legepladsen var i fare for at blive nedlagt, da kommunen i 2009 havde planer om at bygge en børnehave på stedet. Men efter protester fra borgerne, der fremhævede legepladsen som det eneste sted i byen, hvor park og legeplads er placeret tæt ved hinanden, og hvor generationerne derfor kan mødes, blev beslutningen omstødt. | ||