2.665
redigeringer
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Jens Jensen (1894-1961).jpg|thumbnail|Jens Jensen]] | [[Fil:Jens Jensen (1894-1961).jpg|thumbnail|Jens Jensen]] | ||
'''Jens Jensen''' (født i Silkeborg den 6. juli 1894, død i Aarhus den 26. januar 1961) var maskinarbejder og senere maskinsynsmand samt medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 5. maj 1943 til den 26. januar 1961 for [[Socialdemokratiet]]. | |||
Forældre: væver Anton Jensen og Hustru Petrea. | |||
Forældre: | Gift den 23. november 1918 i Aarhus med Lovise Josefine Kaimer, født den 29. juni 1896 i Aarhus, datter af oliearbejder Harald Kaimer og hustru Othine. | ||
Gift 23. november 1918 i Aarhus med Lovise Josefine Kaimer, født 29. juni 1896 i Aarhus, datter af oliearbejder Harald Kaimer og hustru Othine. | |||
===Karriere=== | ===Karriere=== | ||
Jensen kom til Aarhus omkring århundredeskiftet og stod i lære hos [[Frichs fabrikken|Frichs]] i Aarhus fra 1908 og til 1913, efter at han havde afsluttet sin skolegang i [[Valdemarsgades Skole]]. I den forbindelse valgte han at blive medlem at lærlingeklubben, og kort tid efter blev han næstformand for klubben. Efter sin læretid | Jensen kom til Aarhus omkring århundredeskiftet og stod i lære hos [[Frichs fabrikken|Frichs]] i Aarhus fra 1908 og til 1913, efter at han havde afsluttet sin skolegang i [[Valdemarsgades Skole]]. I den forbindelse valgte han at blive medlem at lærlingeklubben, og kort tid efter blev han næstformand for klubben. Efter sin læretid arbejdede han i en periode for sin læremester, derefter skulle han aftjene sin værnepligt. Efter værnepligten var aftjent, arbejdede Jensen lidt på må og få, indtil han fandt tilbage til [[Frichs fabrikken|Frichs]] i 1917. Han valgte at derefter at vie sit liv til sine ligemænd, arbejderne. | ||
===Politik=== | ===Politik=== | ||
Jensen blev fællestillidsmænd for hele afdelingen ved Frichs, hvilket efterfølgende medførte, at han i 1920'erne blev medlem af [[Smede og Maskinarbejdernes Fagforenings Stiftelse|Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening]] | Jensen blev fællestillidsmænd for hele afdelingen ved Frichs, hvilket efterfølgende medførte, at han i 1920'erne blev medlem af [[Smede og Maskinarbejdernes Fagforenings Stiftelse|Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening]]. Han nåede også at være en del af hovedbestyrelsen. I forbindelse med sit virke som fællestillidsmand fik Jensen kælenavnet "Jens Tillid". Samtidig påtog han sig også mange andre hverv hos Frichs. Han blev skuemester i perioden fra 1940 og til 1959 og fra 1949 til 1961 var han maskinsynsmand. | ||
===Kommunalpolitik=== | ===Kommunalpolitik=== | ||
Jensens kommunalpolitiske arbejde | Jensens kommunalpolitiske arbejde begyndte i 1929, da han kom i bestyrelsen for den kommunale hjælpekasse, hvor han sad, indtil kassen blev ophævet i 1933. I 1943 blev han valgt ind i byrådet på den socialdemokratiske liste, hvor han også senere blev genvalgt. | ||
===Andet foreningsarbejde=== | ===Andet foreningsarbejde=== | ||
Som [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparkens]] repræsentant kom Jensen i bestyrelsen for [[Aarhus_Cykle_Club|Århus Baneklub]], hvor han i | Som [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparkens]] repræsentant kom Jensen i bestyrelsen for [[Aarhus_Cykle_Club|Århus Baneklub]], hvor han i 1950'erne var formand. | ||
Også for [[Arbejdernes Oplysningsudvalg i Aarhus|Arbejdernes Oplysningsforbund]] i | Også for [[Arbejdernes Oplysningsudvalg i Aarhus|Arbejdernes Oplysningsforbund]] i Aarhus havde Jensen stor betydning. Han sad i bestyrelsen 1930-59, var en tid næstformand og endelig formand 1954-59. Fra 1944 til 1957 var Jensen medlem af forretningsudvalget for [[Arbejdernes Fællesorganisation]], og i en længere årrække var han bestyrelsesmedlem i [[Socialdemokratisk Forening]] for nordre kreds og i [[Arbejdernes Produktionsforening]], senere [[Fællesbageriet A/S]]. En beskrivelse af Jensen lød: | ||
''Jensen var så ubetinget fagforeningsmanden i den århusianske arbejderbevægelse, selv om hans virke kom til at række vidt også på andre områder''. | ''Jensen var så ubetinget fagforeningsmanden i den århusianske arbejderbevægelse, selv om hans virke kom til at række vidt også på andre områder''. |