Karen Sørensen (1904-1964): Forskelle mellem versioner

Tekstilarbejderske, fagforeningsformand, senere viceborgmester '''Karen Sørensen''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 1. april 1954 - 24. januar 1964. 1. næstformand 1962 - 24. januar 1964 for [[Socialdemokratiet]].

Gift med arbejdsmand, senere kirkegårdsbetjent O. Sørensen, født 30. oktober 1899.  

Efter skolegang i Aarhus blev Sørensen udlært som syerske og fik arbejde ved [[Jens Christian Møller (1858-1945)|J. Chr. Møllers]] trikotagefabrik. Hun søgte videreuddannelse ved faglige kurser på Roskilde Højskole, og 1931 blev hun tillidsrepræsentant for sine kolleger. Efter firmaets ophør 1938 blev hun ansat ved De forenede Jyske Farverier og Trikotagefabrikker og blev her tillidsrepræsentant 1943 og fællestillidsmand 1949. I 1943 var hun blevet sekretær i Tekstilarbejdernes Fagforening, og 1951 valgtes hun til fagforeningens formand. Allerede i 1948 var hun blevet indvalgt i Dansk Tekstilarbejderforbunds hovedbestyrelse, og fra 1951 var hun medlem af forbundets forretningsudvalg. Inden for Socialdemokratiet gjorde Sørensen sig hurtigt gældende som leder af kvindegymnastik og senere som medlem af bestyrelsen for Socialdemokratisk Forening, Aarhus nordre kreds. Hun var også medlem af repræsentantskabet for [[Mejeriet Enigheden]] og af bestyrelsen for [[Vuggestuen "Marthahjemmet"|Marthahjemmets vuggestue]]. Hun har deltaget i faglige studierejser til USA, Vesttyskland og Schweiz.

Sørensen indvalgtes i byrådet 1954, blev genvalgt i 1958 og i 1962, da hun tillige blev udpeget til 1. viceborgmester som den første kvinde. I en kort periode i sommeren 1962 var Sørensen Aarhus bys fungerende borgmester, mens borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] var på ferie på Djursland. I kommunalpolitikken arbejdede Sørensen med den samme interesse og dygtighed, som hun havde lagt for dagen i det faglige organisationsarbejde. Det var i første række de sociale og sundhedsmæssige problemer, der havde hendes interesse, og som formand for det vigtige udvalg for hospitaler og sociale institutioner gjorde hun en betydelig indsats. I de godt ni år, hun havde sæde i byrådet, fik hun dog indsigt i alle kommunale anliggender, og som viceborgmester viste hun evner både for forhandling og for repræsentation.