4.084
redigeringer
Boligforeningen Ringgården: Forskelle mellem versioner
→Parcelhuse og betonblokke
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 39: | Linje 39: | ||
=== Parcelhuse og betonblokke === | === Parcelhuse og betonblokke === | ||
Under 1960’erne og 1970’ernes byggeboom blev bolignøden endelig bekæmpet, og i perioden blev der bygget mange parcelhuse. Det var nemlig blevet populært at bo i parcelhuse med haver i idylliske villakvarterer. Op til perioden var der også en interesse for og efterspørgsel efter de eftertragtede huse internt i Ringgården, og det fik boligforeningen til at begive sig ud i selv at bygge parcelhuse. Denne udfoldelse blev til et mindre antal parcelhuse spredt blandt andre huse på forskellige villaveje i | Under 1960’erne og 1970’ernes byggeboom blev bolignøden endelig bekæmpet, og i perioden blev der bygget mange parcelhuse. Det var nemlig blevet populært at bo i parcelhuse med haver i idylliske villakvarterer. Op til perioden var der også en interesse for og efterspørgsel efter de eftertragtede huse internt i Ringgården, og det fik boligforeningen til at begive sig ud i selv at bygge parcelhuse. Denne udfoldelse blev til et mindre antal parcelhuse spredt blandt andre huse på forskellige villaveje i villakvarterer i Aarhus Nord. | ||
Også betonbyggeri prægede perioden, og de mange beboelsesejendomme, der blev opført i beton, havde væsentlig betydning for tilgængeligheden af boliger i byen. Ringgården måtte til sidst give efter for betonbyggeriet. Det skete sidst i 1960’erne, da boligforeningen blev involveret i Frydenlundbyggeriet, som på dette tidspunkt var den største samlede bebyggelse i Aarhus. Området [[Frydenlund]] blev bebygget med boligblokke i beton udført som montagebyggeri, som var typisk for tidens byggetendens. Det meste af Frydenlundbebyggelsen blev udarbejdet af arkitekt [[Mogens Klinge]], og fem boligorganisationer tog del i projektet. Sammen med Ringgården var desuden: [[Arbejdernes Andels Boligforening]] (AAB), [[Boligforeningen FagBo|Boligforeningen Fagbo]], [[Boligforeningen StatsBo|Boligforeningen Statsbo]] samt [[Boligforeningen VesterBo|Boligforeningen Vesterbo]]. Forretningsfører [[Orla Hyllested]], som senere blev borgmester i Aarhus, var formand for de fem boligforeningers arbejdsudvalg. Flere, der flyttede ind i Frydenlundbebyggelsen, kom fra saneringskvarterer i byen, og nogle af dem var blevet genhuset fra saneringsmodne boliger i kvarteret omkring [[Rosensgade]]. Frydenlundbyggeriet var dog efterfølgende præget af problemer. Betonen slog revner, og der var utætheder omkring samlingerne, og efter blot 20 år gennemgik betonblokkene i hele Frydenlund en større gennemgribende renovering, hvor betonblokkene blev beklædt, så betonpræget forsvandt. | Også betonbyggeri prægede perioden, og de mange beboelsesejendomme, der blev opført i beton, havde væsentlig betydning for tilgængeligheden af boliger i byen. Ringgården måtte til sidst give efter for betonbyggeriet. Det skete sidst i 1960’erne, da boligforeningen blev involveret i Frydenlundbyggeriet, som på dette tidspunkt var den største samlede bebyggelse i Aarhus. Området [[Frydenlund]] blev bebygget med boligblokke i beton udført som montagebyggeri, som var typisk for tidens byggetendens. Det meste af Frydenlundbebyggelsen blev udarbejdet af arkitekt [[Mogens Klinge]], og fem boligorganisationer tog del i projektet. Sammen med Ringgården var desuden: [[Arbejdernes Andels Boligforening]] (AAB), [[Boligforeningen FagBo|Boligforeningen Fagbo]], [[Boligforeningen StatsBo|Boligforeningen Statsbo]] samt [[Boligforeningen VesterBo|Boligforeningen Vesterbo]]. Forretningsfører [[Orla Hyllested]], som senere blev borgmester i Aarhus, var formand for de fem boligforeningers arbejdsudvalg. Flere, der flyttede ind i Frydenlundbebyggelsen, kom fra saneringskvarterer i byen, og nogle af dem var blevet genhuset fra saneringsmodne boliger i kvarteret omkring [[Rosensgade]]. Frydenlundbyggeriet var dog efterfølgende præget af problemer. Betonen slog revner, og der var utætheder omkring samlingerne, og efter blot 20 år gennemgik betonblokkene i hele Frydenlund en større gennemgribende renovering, hvor betonblokkene blev beklædt, så betonpræget forsvandt. | ||