Einar Stecher Christensen (1899-1945): Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Einar Stecher Christensen, Riis Knudsen, ca. 1944.jpg|thumb|right|200px| [[Borgmester i Aarhus|Borgmester]] Einar Stecher Christensen]]
[[Fil:Einar Stecher Christensen, Riis Knudsen, ca. 1944.jpg|thumb|right|200px| [[Borgmester i Aarhus|Borgmester]] Einar Stecher Christensen]]
'''Einar Stecher Christensen''' (født 13. september 1899 i København, død 12. juni 1945 i København), typograf, medlem af [[Aarhus Byråd]] 1. april 1929 - 12. juni 1945 og [[Borgmester i Aarhus|Borgmester]] 1. januar 1942 - 12. juni 1945, for [[Socialdemokratiet]].
'''Einar Stecher Christensen''' (født den 13. september 1899 i København, død den 12. juni 1945 i København), typograf, medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 1. april 1929 til den 12. juni 1945 og [[Borgmester i Aarhus|Borgmester]] fra den 1. januar 1942 til den 12. juni 1945 for [[Socialdemokratiet]].


Forældre: gørtler Emil Christensen og hustru Agnes Stecher.
Forældre: gørtler Emil Christensen og hustru Agnes Stecher.
Gift 23. august 1924 i Aarhus med Gerda Jensen, født 25. januar 1901 i Aarhus, datter af arbejdsmand Mogens Jensen og hustru Ane Marie Holm.
Gift den 23. august 1924 i Aarhus med Gerda Jensen, født den 25. januar 1901 i Aarhus, datter af arbejdsmand Mogens Jensen og hustru Ane Marie Holm.


__TOC__
__TOC__
Linje 10: Linje 10:


===Opvækst i Aarhus===
===Opvækst i Aarhus===
Han blev født i 1899 i København, hvor faderen var gørtler. I 1901 flyttede denne imidlertid til Aarhus, hvor han fik arbejde ved [[Aarhus Gasværk|gasværket]]. Der var 11 børn i ægteskabet. Skønt Einar var det femte, var han dog den ældste søn. I skolen viste han fremragende evner, og hans ønske var at blive jurist. Det var der som nævnt ikke penge til, men faderen tilbød ham, at han måtte komme i lære. Han valgte da typografien, måske ud fra det synspunkt, at typograferne jo dengang betegnedes som arbejderklassens studenter. Det smagte altså af fugl. Lærestedet blev hos bogtrykker [[Marius Geertsen (1863-1931)|Geertsen]], hvor for øvrigt også [[Hans Christian Svane Hansen (1906-1960)|H.C. Hansen]] blev uddannet. Straks efter sin konfirmation kom han ind i den socialdemokratiske ungdomsbevægelse, hvor han særlig kastede sig over lærlingespørgsmål. I tiden omkring århundredskiftet havde der været tilløb til at danne lærlingeforeninger, men de var alle hensovede.    
Han blev født i 1899 i København, hvor faderen var gørtler. I 1901 flyttede denne imidlertid til Aarhus, hvor han fik arbejde ved [[Aarhus Gasværk|gasværket]]. Der var 11 børn i ægteskabet. Skønt Einar var det femte, var han dog den ældste søn. I skolen viste han fremragende evner, og hans ønske var at blive jurist. Det var der som nævnt ikke penge til, men faderen tilbød ham, at han måtte komme i lære. Han valgte da typografien, måske ud fra det synspunkt, at typograferne jo dengang betegnedes som arbejderklassens studenter. Det smagte altså af fugl. Lærestedet blev hos bogtrykker [[Marius Geertsen (1863-1931)|Geertsen]], hvor for øvrigt også den senere statsminister [[Hans Christian Svane Hansen (1906-1960)|H.C. Hansen]] blev uddannet. Straks efter sin konfirmation kom han ind i den socialdemokratiske ungdomsbevægelse, hvor han særlig kastede sig over lærlingespørgsmål. I tiden omkring århundredskiftet havde der været tilløb til at danne lærlingeforeninger, men de var alle hensovede.    


===Foreningslivet===
===Foreningslivet===
Linje 16: Linje 16:


===Christensen og arbejdsløsheden===
===Christensen og arbejdsløsheden===
Når lærlingetiden er udstået, betyder det normalt en voldsom forbedring af de pågældendes kår, men således var det ikke dengang. Tyverne og til dels trediverne var præget af en omfattende ungdomsarbejdsløshed, som let kunne være kommet til at betyde en demoralisering af et slægtled. Når de unge havde hutlet sig gennem lærlingetiden, fik de som regel et spark, og så begyndte vanskelighederne først for alvor. De stod veludrustede til at udføre et samfundsnyttigt arbejde, men ingen havde brug for dem. Christensen blev ingen undtagelse. En kort tid arbejdede han i Skive, senere i Silkeborg, men altid som vikar. Det var også som vikar, han fik beskæftigelse ved [[Demokraten]], tit kun for få dage. Hans hustru har senere fortalt, at de engang var blevet inviteret på et gratis ferieophold hos hendes familie i nærheden af Hjørring. Få dage efter, at de var ankommet, kom der besked om, at han straks måtte møde på Demokraten. Selvfølgelig rejste han tilbage over hals og hoved for så at få at vide, at beskæftigelsen kun omfattede - én dag. I denne periode tog han igen tanken op om at studere, men den forberedelse, han skulle have for at kunne deltage i et aftenkursus, var for kostbar. Det måtte derfor skrinlægges.  
Når lærlingetiden er udstået, betyder det normalt en voldsom forbedring af de pågældendes kår, men således var det ikke dengang. 1920'erne og til dels 1930'erne var præget af en omfattende ungdomsarbejdsløshed, som let kunne være kommet til at betyde en demoralisering af et slægtled. Når de unge havde hutlet sig gennem lærlingetiden, fik de som regel et spark, og så begyndte vanskelighederne først for alvor. De stod veludrustede til at udføre et samfundsnyttigt arbejde, men ingen havde brug for dem. Christensen blev ingen undtagelse. En kort tid arbejdede han i Skive, senere i Silkeborg, men altid som vikar. Det var også som vikar, han fik beskæftigelse ved [[Demokraten]], tit kun for få dage. Hans hustru har senere fortalt, at de engang var blevet inviteret på et gratis ferieophold hos hendes familie i nærheden af Hjørring. Få dage efter, at de var ankommet, kom der besked om, at han straks måtte møde på Demokraten. Selvfølgelig rejste han tilbage over hals og hoved for så at få at vide, at beskæftigelsen kun omfattede én dag. I denne periode tog han igen tanken op om at studere, men den forberedelse, han skulle have for at kunne deltage i et aftenkursus, var for kostbar. Det måtte derfor skrinlægges.  


===Det politiske liv===
===Det politiske liv===
Ungdomsarbejdet fik han derimod rigelig tid til at fortsætte. Da prokommunisterne i 1919 tog magten i det socialdemokratiske ungdomsforbund, dannedes med tyngdepunkt i Aarhus en ny socialdemokratisk ungdomsbevægSocialdemokratiske Ungdomsinternationale. Efterhånden fik han mere og mere arbejde ved Demokraten, og det endte med, at han blev fast mand.   
Ungdomsarbejdet fik han derimod rigelig tid til at fortsætte. Da prokommunisterne i 1919 tog magten i det socialdemokratiske ungdomsforbund, dannedes med tyngdepunkt i Aarhus en ny socialdemokratisk ungdomsbevægelse, Socialdemokratiske Ungdomsinternationale. Efterhånden fik han mere og mere arbejde ved Demokraten, og det endte med, at han blev fast mand.   


===Byrådet og borgmesterposten===
===Byrådet og borgmesterposten===
Linje 28: Linje 28:


===Død og eftermæle===
===Død og eftermæle===
[[Fil:Stecher Christensens ligfølge 1945.jpg|300px|thumb|right|Einar Stecher Christensens ligfølge gennem [[Guldsmedgade]] 18. juni 1945]]  
[[Fil:Stecher Christensens ligfølge 1945.jpg|300px|thumb|right|Einar Stecher Christensens ligfølge gennem [[Guldsmedgade]] den 18. juni 1945]]  
Måske havde der været delte meninger om ham, da han blev valgt som borgmester. Til gengæld var han byens mest populære mand, da krigen var forbi. Der var ingen, som ikke respekterede det mod og den uforfærdethed, han havde udvist under hele besættelsestiden. Med det flegma, der karakteriserede ham, og med sin ulyst til at dramatisere havde han taget det hele med godt humør. Alt havde prellet af på hans urokkelige sindsligevægt. Men formodentlig kun tilsyneladende. Der er næppe tvivl om, at det voldsomme pres, hans nerver havde været udsat for, var en af årsagerne til hans død, da befrielsen kom. Foruden sit kommunale hverv var han ved sin død formand for de aarhusianske socialdemokratiske foreningers fællesvirksomhed og medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Men det er først og fremmest som den mand, der i en ulykkestid på byens vegne kunne holde hjernen kold og nakken rank, at hans indsats vil blive erindret med taknemlighed.
Måske havde der været delte meninger om ham, da han blev valgt som borgmester. Til gengæld var han byens mest populære mand, da krigen var forbi. Der var ingen, som ikke respekterede det mod og den uforfærdethed, han havde udvist under hele besættelsestiden. Med det flegma, der karakteriserede ham, og med sin ulyst til at dramatisere havde han taget det hele med godt humør. Alt havde prellet af på hans urokkelige sindsligevægt. Men formodentlig kun tilsyneladende. Der er næppe tvivl om, at det voldsomme pres, hans nerver havde været udsat for, var en af årsagerne til hans død, da befrielsen kom. Foruden sit kommunale hverv var han ved sin død formand for de aarhusianske socialdemokratiske foreningers fællesvirksomhed og medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Men det er først og fremmest som den mand, der i en ulykkestid på byens vegne kunne holde hjernen kold og nakken rank, at hans indsats vil blive erindret med taknemlighed.


=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
2.665

redigeringer