Skejby Sogn: Forskelle mellem versioner

Ingen ændring i størrelsen ,  20. august 2024
ingen redigeringsopsummering
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===")
No edit summary
 
Linje 1.691: Linje 1.691:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
'''Skejby Sogn''' ligger i [[Aarhus Kommune]], og hører under [[Aarhus Nordre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet var i 2022 hjemsted for 867 indbyggere, hvoraf 553 var registrerede medlemmer af folkekirken.
'''Skejby Sogn''' ligger i [[Aarhus Kommune]] og hører under [[Aarhus Nordre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet var i 2022 hjemsted for 867 indbyggere, hvoraf 553 var registrerede medlemmer af folkekirken.
   
   
Sognet grænser op til [[Lisbjerg Sogn]], [[Kasted Sogn]], [[Tilst Sogn]], [[Helligånds Sogn]], [[Christians Sogn]], [[Skelager Sogn]] og [[Vejlby Sogn]].  
Sognet grænser op til [[Lisbjerg Sogn]], [[Kasted Sogn]], [[Tilst Sogn]], [[Helligånds Sogn]], [[Christians Sogn]], [[Skelager Sogn]] og [[Vejlby Sogn]].  
Linje 1.698: Linje 1.698:


=== Sognets tidlige historie ===
=== Sognets tidlige historie ===
Skejby Sogn har rødder tilbage til middelalderen. [[Skejby Kirke]] er fra 1100 eller 1200-tallet, og landsbyen [[Skejby]] voksede formentlig frem omkring kirken i løbet af middelalderen.  
Skejby Sogn har rødder tilbage til middelalderen. [[Skejby Kirke]] er fra 1100- eller 1200-tallet, og landsbyen [[Skejby]] voksede formentlig frem omkring kirken i løbet af middelalderen.  


I 1420 blev Skejby Kirke annekteret til et kapel, der var stiftet af biskop [[Bo Mogensen Lang (-1423)]], ved [[Aarhus Domkirke]], mens visitationsretten dog stadig tilfaldt ærkedegnen. Det betød, at det var ærkedegnen, der havde ret til at føre opsyn med kirken og modtage betaling for det. Inkorporationen fik dermed ikke nogen betydning for kirkens bestyrelse, men udelukkende for præstekaldets besættelse.  
I 1420 blev Skejby Kirke annekteret til et kapel, der var stiftet af biskop [[Bo Mogensen Lang (-1423)]], ved [[Aarhus Domkirke]], mens visitationsretten dog stadig tilfaldt ærkedegnen. Det betød, at det var ærkedegnen, der havde ret til at føre opsyn med kirken og modtage betaling for det. Inkorporationen fik dermed ikke nogen betydning for kirkens bestyrelse, men udelukkende for præstekaldets besættelse.  
2.665

redigeringer