Det Konservative Folkeparti: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
m (Text replacement - "Adreas Nikolai Brorson Fich (1894-1984)" to "Andreas Nikolai Brorson Fich (1894-1984)")
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
Danmarks ældste vælgerforening, '''Den Konservative Vælgerforening i Aarhus''', fejrer i oktober 2023 sit 150 års-jubilæum. Foreningen kan se tilbage på en lang historie, hvor den har sat markante aftryk på såvel lokal- som landspolitik.
Danmarks ældste vælgerforening, '''Den Konservative Vælgerforening i Aarhus''', kunne i oktober 2023 fejre sit 150-års jubilæum. Foreningen kan se tilbage på en lang historie, hvor den har sat markante aftryk på såvel lokal- som landspolitik.


Vælgerforeningen, som den slet og ret blev kaldt, da der kun var den ene, blev dannet i 1873. Bag foreningen stod en række af byens førende mænd – [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], [[Mads Pagh Bruun]] og [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]  blot for at nævne nogle.
Vælgerforeningen, som den slet og ret blev kaldt, da der kun var den ene, blev dannet i 1873. Bag foreningen stod en række af byens førende mænd – [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], [[Mads Pagh Bruun]] og [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]  blot for at nævne nogle.


=== Protestforening ===
=== Protestforening ===
Foreningen blev dannet i protest mod [[Venstre]]s ageren i Folketinget under finanslovsforhandlingerne. Den havde med egne ord til formål ’at modarbejde valg af kandidater, der ville slutte sig til det parti, der har nægtet Finansloven.’ Situationen var den, at Venstre i 1872 for første gang opnåede flertal i Folketinget, mens Landstinget fortsat var domineret af det konservative Højre. Venstre krævede indflydelse ikke mindst på regeringssammensætning. Partiet blev i første omgang udmanøvreret af [[Højre]], som forsvarede, at de store skatteydere og godsejere skulle bevare deres særrettigheder. Dette var optakten til forfatningskampen og provisorietiden, som først fik sit endeligt med parlamentarismens indførelse i 1901.   
Foreningen blev dannet i protest mod [[Venstre]]s ageren i Folketinget under finanslovsforhandlingerne. Den havde med egne ord til formål ’at modarbejde valg af kandidater, der ville slutte sig til det parti, der har nægtet Finansloven.’ Situationen var den, at Venstre i 1872 for første gang opnåede flertal i Folketinget, mens Landstinget fortsat var domineret af det konservative Højre. Venstre krævede indflydelse ikke mindst på regeringssammensætning. Partiet blev i første omgang udmanøvreret af [[Højre]], som forsvarede, at de store skatteydere og godsejere skulle bevare deres særrettigheder. Dette var optakten til forfatningskampen og provisorietiden, som først fik sit endeligt med parlamentarismens indførelse i 1901.   
Lokalt i Aarhus havde vælgerforeningen succes i sit foretagende. Ved folketingsvalget i 1873 vandt den konservative folketingskandidat, godsejer og senere indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|Hans Peter Ingerslev]] en snæver sejr over venstreagitator og redaktør på [[Aarhus Amtstidende]] [[Lars Bjørnbak (1824-1878)|Lars Bjørnbak]].
Lokalt i Aarhus havde vælgerforeningen succes i sit foretagende. Ved folketingsvalget i 1873 vandt den konservative folketingskandidat, godsejer og senere indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|Hans Peter Ingerslev]] en snæver sejr over venstreagitator og redaktør på [[Aarhus Amtstidende]] [[Lars Bjørnbak (1824-1878)|Lars Bjørnbak]].


Linje 15: Linje 15:
[[Venstre]] og [[Socialdemokratiet]] brød for alvor igennem på landsplan i løbet af 1880’erne og 1890’erne, og det satte den konservative bastion i byrådet under pres. Diskussionerne i rådet blev flere og fik en stærkere ideologiske karakter. Og da der i 1908 blev indført lige og almindelig valgret, så kvinder og tyende fik stemmeret, smuldrede det konservative flertal.
[[Venstre]] og [[Socialdemokratiet]] brød for alvor igennem på landsplan i løbet af 1880’erne og 1890’erne, og det satte den konservative bastion i byrådet under pres. Diskussionerne i rådet blev flere og fik en stærkere ideologiske karakter. Og da der i 1908 blev indført lige og almindelig valgret, så kvinder og tyende fik stemmeret, smuldrede det konservative flertal.


’Den sorte plet i landet’. Sådan lød overskriften 13. marts 1909 i [[Aarhus Stiftstidende]], da de borgerlige partier med de konservative i spidsen mistede flertallet i byrådet til Socialdemokratiet. Byen ville med Stiftstidendes ord nu blive ramt af en række ’Socialistiske Reformer, der vil sætte sine deprimerende Spor i Byens Fremtid og hæmme dens Udvikling’. De konservative måtte vænne sig til rollen som oppositionens ledere, da Socialdemokratiet havde sat sig tung i borgmesterstolen.
’Den sorte plet i landet’. Sådan lød overskriften den 13. marts 1909 i [[Aarhus Stiftstidende]], da de borgerlige partier med de konservative i spidsen mistede flertallet i byrådet til Socialdemokratiet. Byen ville med Stiftstidendes ord nu blive ramt af en række ’Socialistiske Reformer, der vil sætte sine deprimerende Spor i Byens Fremtid og hæmme dens Udvikling’. De konservative måtte vænne sig til rollen som oppositionens ledere, da Socialdemokratiet havde sat sig tung i borgmesterstolen.


=== Ekskluderet greve og Aarhuskonservatisme ===
=== Ekskluderet greve og Aarhuskonservatisme ===
Linje 23: Linje 23:


Bent Holstein var blevet et kendt og anerkendt navn for sin meget aktive rolle i grænsesagen efter 1. Verdenskrig. Vælgerforeningen opstillede ham til folketingsvalget i 1920.  
Bent Holstein var blevet et kendt og anerkendt navn for sin meget aktive rolle i grænsesagen efter 1. Verdenskrig. Vælgerforeningen opstillede ham til folketingsvalget i 1920.  
Holstein blev valgt men blev ekskluderet af partiet blot to år efter. Holstein var en stærk taler med markante og stejle holdninger. Han var strengt konservativ i militære spørgsmål, mens han stod for en ny og mere moderat linie i sociale spørgsmål. Nogle mener, at Holstein var en forgænger for den linie, som Chrismas Møller senere lagde for de konservative.
Holstein blev valgt, men blev ekskluderet af partiet blot to år efter. Holstein var en stærk taler med markante og stejle holdninger. Han var strengt konservativ i militære spørgsmål, mens han stod for en ny og mere moderat linje i sociale spørgsmål. Nogle mener, at Holstein var en forgænger for den linje, som Christmas Møller senere lagde for de konservative.
Ekslusionen skyldtes netop Holstein principfasthed. I 1922 stemte han imod sit eget parti, da de konservative indgik forsvarsforlig med Venstreregeringen Neergaard. I den forbindelse undlod han ikke at komme med en bitter stikpille sine partifæller, som han mente solgte ud af sine grundprincipper. "Den konservative Politik har i den forløbne Samling revet sig på adskillige Torne, der gror langs Venstregaardmændenes krogede politiske Biveje.”  
Eksklusionen skyldtes netop Holstein principfasthed. I 1922 stemte han imod sit eget parti, da de konservative indgik forsvarsforlig med Venstreregeringen Neergaard. I den forbindelse undlod han ikke at komme med en bitter stikpille til sine partifæller, som han mente solgte ud af sine grundprincipper: "Den konservative Politik har i den forløbne Samling revet sig på adskillige Torne, der gror langs Venstregaardmændenes krogede politiske Biveje.”  


Vælgerforeningen i Aarhus ville ikke finde sig i eksklusionen, og de blev bakket op af både [[Aarhus Stiftstidende|Århus Stiftstidende]] og [[Jyllands-Posten]]. Man mente, at partiforeningen havde ret til at opstille sine egne kandidater, og den ret havde man tænkt sig fastholde i denne sag.  
Vælgerforeningen i Aarhus ville ikke finde sig i eksklusionen, og de blev bakket op af både [[Aarhus Stiftstidende|Århus Stiftstidende]] og [[Jyllands-Posten]]. Man mente, at partiforeningen havde ret til at opstille sine egne kandidater, og den ret havde man tænkt sig at fastholde i denne sag.  


Efter flere forgæves forsøg på at mægle mellem hovedbestyrelsen og vælgerforening, blev vælgerforeningen i 1923 ’midlertidigt’ ekskluderet af moderpartiet.  
Efter flere forgæves forsøg på at mægle mellem hovedbestyrelsen og vælgerforening, blev vælgerforeningen i 1923 ’midlertidigt’ ekskluderet af moderpartiet.  
2.665

redigeringer