9.451
redigeringer
Reginehøj: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
SBC (diskussion | bidrag) |
No edit summary |
||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
Den overvejende del af Reginehøj, orienteret mod [[Randersvej]] og [[Nordvestpassagen]], var i begyndelsen af 1950’erne ejet af handelsgartner Søren Christensen. Udviklingen af området fandt sted i arealet mellem gartneriet mod vest, villakvarteret langs Nordvestpassagen mod nord, [[Uldalls Nationalhaver]] (omtalt som "Uldalls Haver") på matrikel 86y i forlængelse af [[Klitrosevej]] – og de parcelgrunde der opstod af denne haveforening mellem Bethesdavej – mod øst og en grund på matrikel 67, der var ejet af Præstelønningskassen. Præstelønningskassen havde udlagt området til kolonihaver efter en aftale med kolonihaveforbundet, der i hvert fald i 1955 var løbende indtil 1959. | Den overvejende del af Reginehøj, orienteret mod [[Randersvej]] og [[Nordvestpassagen]], var i begyndelsen af 1950’erne ejet af handelsgartner Søren Christensen. Udviklingen af området fandt sted i arealet mellem gartneriet mod vest, villakvarteret langs Nordvestpassagen mod nord, [[Uldalls Nationalhaver]] (omtalt som "Uldalls Haver") på matrikel 86y i forlængelse af [[Klitrosevej]] – og de parcelgrunde der opstod af denne haveforening mellem Bethesdavej – mod øst og en grund på matrikel 67, der var ejet af Præstelønningskassen. Præstelønningskassen havde udlagt området til kolonihaver efter en aftale med kolonihaveforbundet, der i hvert fald i 1955 var løbende indtil 1959. | ||
Et konsortium indsendte i 1952 forslag om et byggeprojekt på Søren Christensens grund. Forslaget var skitseret af arkitekt [[Max | Et konsortium indsendte i 1952 forslag om et byggeprojekt på Søren Christensens grund. Forslaget var skitseret af arkitekt [[Max Boje Rasmussen]] og indebar toetagers rækkehuse på arealets østlige side og 3½ etagers boligbebyggelse på den vestlige af. Det blev afvist af Boligministeriet og senere af kommunen, fordi arealet var for småt og afstanden til villakvarteret ved Nordvestpassagen for kort. Samme konsortium og arkitekt indsendte derfor et revideret forslag. Denne gang med rækkehuse i 1½ etage øst for Vorregårds Allé og vest herfor huse i 2½ etage, garager og butikker. Projektet havde indarbejdet en 17 meters afstand til nordskel. | ||
Dette forslag blev godkendt af kommune og Boligministeriet, men blev ikke realiseret. | Dette forslag blev godkendt af kommune og Boligministeriet, men blev ikke realiseret. | ||
| Linje 32: | Linje 32: | ||
I forbindelse med vedtagelsen af en bebyggelsesplan for matrikelnumrene 104c og 98b den 16. juni 1960 blev det vedtaget at skabe en forbindelsesvej mellem [[Vorregårds Allé]] og [[Finsensgade]]. Når Præstelønningskassen fremsatte ønsker om en udstykning eller beboelse af arealet matrikelnummer 67, måtte man forvente, at vejens anlæg ville blive påkrævet. Denne vej blev aldrig realiseret syd for Nordvestpassagen, men nord for kan man se den aftegnet i den brede Kornbakke Allé. | I forbindelse med vedtagelsen af en bebyggelsesplan for matrikelnumrene 104c og 98b den 16. juni 1960 blev det vedtaget at skabe en forbindelsesvej mellem [[Vorregårds Allé]] og [[Finsensgade]]. Når Præstelønningskassen fremsatte ønsker om en udstykning eller beboelse af arealet matrikelnummer 67, måtte man forvente, at vejens anlæg ville blive påkrævet. Denne vej blev aldrig realiseret syd for Nordvestpassagen, men nord for kan man se den aftegnet i den brede Kornbakke Allé. | ||
I juni 1963 tog byrådet stilling til et projekt udarbejdet af arkitekterne [[A. Gravers]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)|Johan Richter]] og havearkitekt [[J. Arevad-Jacobsen]]. Projektet rummede 411 lejligheder, senere | I juni 1963 tog byrådet stilling til et projekt udarbejdet af arkitekterne [[A. Gravers]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)|Johan Richter]] og havearkitekt [[J. Arevad-Jacobsen]]. Projektet rummede 411 lejligheder, senere omtalt som 375. Byrådet godkendte dette under forudsætning af etablering af 205 parkeringspladser. Senere kom der krav om flere pladser i forbindelse med institutionsbyggeri. Kommunen stillede ydermere krav om til boligforeningen om at betale for Vorregårds Allés forlængelse over ejendommen samt en anden vejforbindelse, der skulle anlægges i forlængelse af Klitrosevej, hvis byrådet med et halvt års varsel måtte rejse krav derom. | ||
Boligforeningen Vesterbo anmodede i 1967 om at måtte slippe for disse deklarationer. Den fremførte i et brev til kommunen, at det nu stod klart, at kommunen ikke ønskede at føre Vorregårds Allé igennem til Finsensgade. Derfor kunne parkeringsplanen ændres uden hensyntagen til det til Vorregårds Allé udlagte vejareal. Samtidig havde foreningen fået meddelt, at vejforbindelsen til Klitrosevej blev ændret til en stiforbindelse. Ikke desto mindre ønskede stadsingeniøren at fastholde de tinglyste deklarationer om at betale for de to vejforlængelser, hvis det skulle blive aktuelt. | Boligforeningen Vesterbo anmodede i 1967 om at måtte slippe for disse deklarationer. Den fremførte i et brev til kommunen, at det nu stod klart, at kommunen ikke ønskede at føre Vorregårds Allé igennem til Finsensgade. Derfor kunne parkeringsplanen ændres uden hensyntagen til det til Vorregårds Allé udlagte vejareal. Samtidig havde foreningen fået meddelt, at vejforbindelsen til Klitrosevej blev ændret til en stiforbindelse. Ikke desto mindre ønskede stadsingeniøren at fastholde de tinglyste deklarationer om at betale for de to vejforlængelser, hvis det skulle blive aktuelt. | ||