Aarhus Træskibshavn: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 10: Linje 10:


=== Træskibstræf under festugen ===
=== Træskibstræf under festugen ===
I 1978 var der under [[Aarhus Festuge]] træskibetræf i [[Åhavnen]]. Træffet satte gang diskussionen om, hvorvidt byen skulle have en fast skudehavn, som træskibshavnen også blev kaldt. I København havde træskibene allerede fået en plads i Nyhavn, og nu ville træskipperne også gerne have en fast plads i Aarhus. I slutningen af året stillede træskipperne et konkret forslag til en træskibshavn mellem hurtigfærgernes leje og Pier 1 – altså tæt ved [[Toldboden]]. Tanken var, at Toldboden og det nu nedrevne [[Pakhus 27]] sammen med skudehavnen skulle skabe et havnemiljø, hvor de gamle fartøjer kunne indgå som et naturligt element og dermed bidrage til et kulturhistorisk og rekreativt miljø. Planen blev dog hurtigt skudt ned af havnedirektør [[A. Damkjær]]. Der var hverken penge til at etablere den nødvendige afskærmingsmole og træbroer ligesom det heller ikke ville være muligt at stille et 7,5 meter dybt bassin til rådighed i det område. Havnedirektøren var dog ikke afvisende for at se på andre muligheder. Åhavnen, der havde været i brug under Festugen, blev af mange anset som et ideelt sted, men her kom planerne om en ny bro i vejen.
I 1978 var der under [[Aarhus Festuge]] træskibetræf i [[Åhavnen]]. Træffet satte gang diskussionen om, hvorvidt byen skulle have en fast skudehavn, som træskibshavnen også blev kaldt. I København havde træskibene allerede fået en plads i Nyhavn, og nu ville træskipperne også gerne have en fast plads i Aarhus. I slutningen af året stillede træskipperne et konkret forslag til en træskibshavn mellem hurtigfærgernes leje og [[Pier 1]] – altså tæt ved [[Toldboden]]. Tanken var, at Toldboden og det nu nedrevne [[Pakhus 27]] sammen med skudehavnen skulle skabe et havnemiljø, hvor de gamle fartøjer kunne indgå som et naturligt element og dermed bidrage til et kulturhistorisk og rekreativt miljø. Planen blev dog hurtigt skudt ned af havnedirektør [[A. Damkjær]]. Der var hverken penge til at etablere den nødvendige afskærmingsmole og træbroer ligesom det heller ikke ville være muligt at stille et 7,5 meter dybt bassin til rådighed i det område. Havnedirektøren var dog ikke afvisende for at se på andre muligheder. Åhavnen, der havde været i brug under Festugen, blev af mange anset som et ideelt sted, men her kom planerne om en ny bro i vejen.


Igen i 1979 var der igen træskibetræf i Aarhus Havn i forbindelse med festugen, og debatten blusede op på ny, men det var endnu en gang uden konkrete resultater. I 1983 blev emnet om træskibshavnen bragt frem under et borgermøde, hvor borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] blev spurgt om mulighederne for anlæggelsen af en træskibshavn i byen, hvortil Simonsen svarede, at havnen ikke var egnet til det. Træskibe måtte gerne lægge til i havnen, hvis der var kajplads til det, men de skulle betale den fulde leje.
Igen i 1979 var der igen træskibetræf i Aarhus Havn i forbindelse med festugen, og debatten blusede op på ny, men det var endnu en gang uden konkrete resultater. I 1983 blev emnet om træskibshavnen bragt frem under et borgermøde, hvor borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] blev spurgt om mulighederne for anlæggelsen af en træskibshavn i byen, hvortil Simonsen svarede, at havnen ikke var egnet til det. Træskibe måtte gerne lægge til i havnen, hvis der var kajplads til det, men de skulle betale den fulde leje.