11.873
redigeringer
Klan (diskussion | bidrag) m (foto link m.m.) |
|||
Linje 62: | Linje 62: | ||
===Industrialismens, den frie handels og jazzens Vestergade=== | ===Industrialismens, den frie handels og jazzens Vestergade=== | ||
Fra midt i 1800-tallet blev dødvandet vendt i voldsomt tempo. Næringsfrihedsloven brød fra 1861 laugenes og købstadens monopoler. Forinden havde havnen fået en dampskibskaj. Der blev bygget jernbaner mod såvel Langå og Randers som Fredericia. Fabrikant | Fra midt i 1800-tallet blev dødvandet vendt i voldsomt tempo. Næringsfrihedsloven brød fra 1861 laugenes og købstadens monopoler. Forinden havde havnen fået en dampskibskaj. Der blev bygget jernbaner mod såvel Langå og Randers som Fredericia. [[Søren Frich|Fabrikant Frichs]] anlagde [[Frichs fabrikken|et stort jernstøberi]], hvor senere [[Regina-Teatret|Reginakrydset]] opstod. Her støbte man bl.a. tagkonstruktionen til den nye banegård. Århus blev jernbaneknudepunkt med Hammelbanen som den sidste i 1901. | ||
Den var et uomgængeligt krav fra lensgreven på Frijsenborg, at banen ikke skulle føres igennem til [[ | Den var et uomgængeligt krav fra lensgreven på Frijsenborg, at banen ikke skulle føres igennem til [[Aarhus Hovedbanegård|Banegården]], men ende tæt på Vestergade, der i hans optik stod som byens kommende hovedgade. Han blev støttet af købmændene i Vestergade, der frygtede for deres handel, hvis passagererne kunne køre igennem til Århus H. Heller ikke fra den anden endestation i Hammel måtte Hammel-banen forbindes med den østjyske længdebane. Her blev banen dog i 1914 forlænget til Thorsø. Næsten samtidig kom der et forbindelsesspor til Århus H, men det måtte kun benyttes til gods – den eneste undtagelse var, når lensgrevens gode ven, den tyske kronprins kom med sin salonvogn. | ||
Havnen er gennem de forløbne mere end 150 år konstant blevet udvidet og blev rammen om en stigende im- og eksport og en stadigt større handelsflåde. Sammenlagt var det en by i rivende udvikling, hvad der satte sit præg på det meste af byen kulminerende med Landsudstillingen i 1909. | Havnen er gennem de forløbne mere end 150 år konstant blevet udvidet og blev rammen om en stigende im- og eksport og en stadigt større handelsflåde. Sammenlagt var det en by i rivende udvikling, hvad der satte sit præg på det meste af byen kulminerende med [[Landsudstillingen i Århus]] 1909. | ||
Fra nu af gik det stærkt. På 50 år næsten syvdoblede byen sit indbyggertal og rykkede dermed mar-kant fra de øvrige provinsbyer. Der kom igen gang i handlen. I spidsen gik folk som storkøbmand [[Hans Broge]] og hans svigersøn, margarinefabrikant [[Otto Mønsted]]. Direkte eller indirekte stod de bag meget af det mere spektakulære byggeri i midtbyen – bl.a. det nye | Fra nu af gik det stærkt. På 50 år næsten syvdoblede byen sit indbyggertal og rykkede dermed mar-kant fra de øvrige provinsbyer. Der kom igen gang i handlen. I spidsen gik folk som storkøbmand [[Hans Broge]] og hans svigersøn, margarinefabrikant [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]]. Direkte eller indirekte stod de bag meget af det mere spektakulære byggeri i midtbyen – bl.a. det nye [[Aarhus Teater]] fra år 1900. Det var tegnet af [[Hack Kampmann]], der i disse år satte sit præg midtbyen med Teatret, Toldboden, [[Katedralskolen|Katedralskolens]] ’røde bygning’ ud mod [[Skolebakken]] og [[Statsbiblioteket]], hvor nu [[Erhvervsarkivet]] og [[Aarhus Stadsarkiv|Stadsarkivet]] har til huse. | ||
Otto Mønsteds bygning, der var centrum i hans handels- og industriimperium, kan stadig ses i Vestergade, hvor også Handelshuset Ree og [[Schmalfelds Tobaksfabrik]] (oprindelig Funders Tobaks-fabrik) kom til at ligge. Mønsted startede i Vestergade en storproduktion af margarine og markedsførte den moderne og dygtigt (OMA – Otto Mønsted Aarhus!). I side- og bagbygninger lå masser af småindustri. Fortidens mange købmandsgårde var næsten borte. Vestergade var nu blevet en beboelses- og produktions¬gade – og fremdeles en værtshusgade, hvor den beskedne ugeløn nemt kunne få ben at gå på. | Otto Mønsteds bygning, der var centrum i hans handels- og industriimperium, kan stadig ses i Vestergade, hvor også Handelshuset Ree og [[Schmalfelds Tobaksfabrik]] (oprindelig Funders Tobaks-fabrik) kom til at ligge. Mønsted startede i Vestergade en storproduktion af margarine og markedsførte den moderne og dygtigt (OMA – Otto Mønsted Aarhus!). I side- og bagbygninger lå masser af småindustri. Fortidens mange købmandsgårde var næsten borte. Vestergade var nu blevet en beboelses- og produktions¬gade – og fremdeles en værtshusgade, hvor den beskedne ugeløn nemt kunne få ben at gå på. |