Aarhus Fiskeauktion: Forskelle mellem versioner

Gebauer havde derimod indsamlet dokumentation, der påviste, at Espersen ulovligt havde opkrævet en halv procent i auktionsgebyr siden starten af fiskeauktionerne. Espersen erkendte, at han havde opkrævet en ulovlig afgift, men forklarede, at han havde fiskernes godkendelse. Samtidig mente Espersen, at Gebauer ikke havde overholdt den kontrakt, der var blevet indgået i samarbejde med [[Havneudvalget|havneudvalget]] vedrørende pladsleje for nogle kasser.

Opførslen af den nye auktionshal begyndte den 11. september 1939 og blev afsluttet den 25. april 1940 og omfattede tilhørende administrations- og kontorbygninger.

I 1961 opstod en ny udfordring, da fiskehandlere protesterede imod en mindsteprisordning. Den teknologiske udvikling inden for fiskeri havde øget fangstmængderne, hvilket pressede priserne. Hvis fiskene ikke blev solgt til mindsteprisen, blev de trukket tilbage, overhældt med rød farve og solgt som mink- eller fiskefoder. Fiskeriforeningerne indførte mindstepriser for at beskytte fiskerne, hvilket udløste en fiskehandlerprotest. En udtalelse til [[Aarhus Stiftstidende]] lød: ”fordi vi kan og vil ikke lade os diktere priser. Den nye mindstepris er vedtaget uden forhandling med Aarhus og Omegns Fiskehandlerforening.”

I 1988 opstod nye udfordringer, denne gang på grund af forureningen i Aarhus Bugten, som truede med at lukke auktionshuset. Dette førte til mindre fangster, der ikke kunne opfylde efterspørgslen. Ifølge Aarhus Stiftstidende, blev der i 1987 landet 43 tons rødspætter, hvilket var markant mindre end de 153 tons i 1983 og 458 tons i 1976. Disse tal bekræftede tydeligt en nedgang i rødspættebestanden i Aarhus Bugten.