Gammel Harlev: Forskelle mellem versioner

Gammel Harlev (vis kildekode)

Versionen fra 8. nov. 2023, 08:54

2.907 bytes tilføjet , 8. november 2023

ingen redigeringsopsummering

JanneMarieBarslev

Administratorer

11.457

redigeringer

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 '''Gammel Harlev''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], der tidligere hørte til [[Harlev-Framlev Kommune]]. Byen hører til [[Harlev Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]].
-Gl. Harlev ligger 1½ km sydøst for stationsbyen [[Harlev]].
+Gammel Harlev ligger 1½ km sydøst for stationsbyen [[Harlev]].
-== Historie: ==
+=== Ældre historie ===
-Byen ligger i krydsningspunktet mellem Harlev Kirkevej og Harlev Møllevej, Stallinggårdvej og Højbyvej. Hvor vejene mødes, danner de en lille åben plads. Den kan have fungeret som forte, men det er ikke nogen egentlig forteplads, bebyggelsen er og har ikke tidligere været organiseret om en plads, men følger fra gammel tid vejnettet. Lignende kan siges om pladsen ved dammen i den modsatte ende af landsbyen.
+Det Harlev, som vi kender i dag, blev først blev etableret i forbindelse med [[Hammelbanen]]s indvielse i 1902.
-==== Udviklingen betød mistede gårde ====
+Landsbyen Harlev har mange hundrede år på bagen og bærer i dag meget passende det officielle navn Gammel Harlev. Vi finder landsbyen på et lille plateau i Aarhus Ådal, cirka 12,5 kilometer vest for midtbyen. Byens profil med det store, massive kirketårn ses vidt omkring, og landsbyen ligger i et smukt samspil med landskabet, hvor den let åbne bebyggelsesstruktur giver mulighed for en række flotte landskabelige kig ud af byen.
-Gl. Harlev har gennemløbet en ret atypisk udvikling. Byen bestod omkring 1800 foruden kirke og rytterskole af 7 gårde, to bolsteder og en håndfuld huse, placeret omtrent som bebyggelsen i dag, de to bolsteder og 3 af gårdene langs vestsiden af Harlev Kirkevej, de resterende 4 gårde langs østsiden. Der boede også husmændene med undtagelse af en enkelt, der havde en lille lod langs Højbyvej ved skolen.
+I skriftlige kilder kan vi se Harlev nævnt i begyndelsen af 1200-årene, hvor byen benævnes som '''Hathelef''' og i 1400-tallet som '''Harløff'''. Landsbyen er dog grundlagt tilbage i 300 eller 400-tallet, og nu forsvundne oldtidsminder vidnede i sin tid om, at der i sognet også har boet mennesker i jernalderen.
-Inden 1875 var det ene bolsted og to af gårdene flyttet ud. Men allerede før 1850 forsvandt 3 gårde ved, at de købtes af den tilstødende proprietærgård [[Ludvigsholm]] ([[Harlev Mølle]]) og inkorporeredes heri, hvorefter de tilhørende bygninger efterhånden forsvandt. Af de oprindelig 9 landbrugsejendomme var i 1875 således kun 3 tilbage, de samme 3 som endnu findes i Gl. Harlev, den ovenfor nævnte 4. ejendom er et husmandssted dannet af sammenkøbt jord omkring 1. verdenskrig. De forladte tomter blev enten opdyrket eller overtaget til huse og haver for arbejdere, aftægtsfolk og håndværkere. Inden 1875 blev også husmandslodden ved Højbyvej bebygget med småhuse. Gl. Harlev havde dermed fået den struktur, der præger den i dag. Den har i usædvanligt omfang mistet gårdene.
+Byen ligger i krydsningspunktet mellem [[Harlev Kirkevej]] og [[Harlev Møllevej]], [[Stallinggårdvej]] og [[Højbyvej]]. Hvor vejene mødes, danner de en lille åben plads. Den kan have fungeret som forte, men det er ikke nogen egentlig forteplads, bebyggelsen er og har ikke tidligere været organiseret om en plads, men følger fra gammel tid vejnettet. Lignende kan siges om pladsen ved dammen i den modsatte ende af landsbyen.
+=== Udviklingen betød mistede gårde ===
+I 1688 lå der otte gårde samt et enkelt husmandssted i landsbyen. Omkring år 1800 var en af gårdene nedlagt, så Harlev nu bestod af syv gårde, kirken, en rytterskole (til almuens børn i det kongelige distrikt, der forsynede rytteriet med ryttere og heste), to små gårde ( såkaldte bolsteder) og en håndfuld huse placeret omtrent som bebyggelsen i dag. De to bolsteder og tre af gårdene langs vestsiden af Harlev Kirkevej, de resterende fire gårde langs østsiden. Der boede også husmændene med undtagelse af en enkelt, der havde en lille lod langs Højbyvej ved skolen. I løbet af 1800-tallet gennemgik Harlev dog en meget atypisk udvikling for en landsby på den tid.
+Hele fem af landsbyens gårde forsvandt. Inden 1875 var det ene bolsted og to af gårdene flyttet ud, hvilket var ganske normalt i 1800-tallet. Men allerede i løbet af første halvdel af 1800-tallet var tre af landsbyens andre gårde forsvundet, da de blev opkøbt og efterhånden nedrevet af proprietærgården Ludvigsholm, der i dag er vendt tilbage til sit oprindelige navn, Harlev Mølle.
+Af de oprindelig ni landbrugsejendomme var i 1875 således kun tre tilbage - de samme tre som endnu findes i Gammel Harlev. Den ovenfor nævnte fjerde ejendom er et husmandssted dannet af sammenkøbt jord omkring 1. verdenskrig. De forladte tomter blev enten opdyrket eller overtaget til huse og haver for arbejdere, aftægtsfolk og håndværkere. Inden 1875 blev også husmandslodden ved Højbyvej bebygget med småhuse. Gammel Harlev havde dermed fået den struktur, der præger den i dag.
 ==== Harlev Kirke ====
@@ Linje 25: / Linje 31: @@
 ==== Den fredede Harlev Præstegård ====
-Harlev Kirkevej 11, Gl. Harlev.
+Harlev Kirkevej 11, Gammel Harlev.
-Èn af Aarhus Kommunes 60 fredede bygninger (fredet 1950). Stuehuset, den midterste længe, er opført i 1732 af provst Jens Jepsen og Hustru Christine Sophie Gyberg. Sidelængerne er fra 1757. Stuehuset fungerer stadig som præstebolig og længerne som konfirmandstue og graverens kontor. Fra fredningssagen hedder det blandt andet:
+Præstegården i Gammel Harlev er én af Aarhus Kommunes 60 fredede bygninger. Ejendommen, der har adresse på Harlev Kirkevej 11, blev fredet i 1950. Stuehuset, den midterste længe, er opført i 1732 af provst Jens Jepsen og Hustru Christine Sophie Gyberg. Sidelængerne er fra 1757. Stuehuset fungerer stadig som præstebolig og længerne som konfirmandstue og graverens kontor. Fra fredningssagen hedder det blandt andet:
 ''"Præstegårdens kulturhistoriske værdi knytter sig til gårdens intakte relationer til kirken og landsbyen samt til dens imponerende størrelse, der gør den til en fornem repræsentant for præstegårdsbyggeriet i Danmark. Tillige fortæller størrelsen om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status, og vidner om præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd med større jordtilliggender."
@@ Linje 32: / Linje 38: @@
 '''Rytterskolen''' i Gl. Harlev blev opført i 1722 på den nuværende adresse Højbyvej 25. Bygningen er stadig i brug som privatbolig.
+===[[Harlev Mølle]]===
+[[Harlev Mølle]], der i 1800-tallet var skyld i, at Harlev mistede tre af sine gårde, ligger godt 500 meter syd for kirken. På stedet, hvor [[Aarhus Å]] løber under [[Harlev Møllevej]], ligger stadigt nogle smukt bevarede bygninger fra 1700-tallet, som i dag blandt andet lægger kulisse til bryllupper.
+Møllen ses første gang, vi ser møllen omtalt i skriftlige kilder, er i et dokument fra 1340, hvor en Andreas Knudsen skødede ”Hathløfmølnæ” til hr. Ascerus, der var prior i Rind Kloster.
+=== Gammel Harlev i dag ===
+Gammel Harlev er det, man kalder en slynget vejby, hvor den ældre gård- og husbebyggelse ligger langs den slyngede bygade, hvis forløb er formet af det bakkede terræn. Den ældre vejstruktur er velbevaret, og flere af de ældre gårde og huse ses også stadigt i landsbyen. Bebyggelsen fortættes i vejsammenskæringen vest for kirken, hvorfra der er smukke udsigter over landskabet og kig mod præstegården, der er opført i 1732. De tre fornemme, stråtækte bindingsværkslænger er sammen med den store præstegårdshave og kirken en enestående helhed. Øst for kirken ligger den gamle, smukke skole, der er opført under Skanderborg Ryttergods i 1721. Langs Harlev Kirkevej, der slynger sig ned i lavningen mod nord, er der et smukt bebyggelsesforløb med et par fine velbevarede bindingsværkshuse. Samspillet mellem den velbevarede gård- og husbebyggelse, landskabet og kirken, præstegården og rytterskolen er en helhed med store kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter.
 == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==