Stavtrup: Forskelle mellem versioner

60 bytes tilføjet ,  13. oktober 2023
 
Linje 32: Linje 32:


=== Aarhusianere i Stavtrup ===
=== Aarhusianere i Stavtrup ===
====Vandværket====
====[[Vandforsyningen i Aarhus|Vandværket]]====
Aarhus Kommune satte gang i flere tiltag i Stavtrup, der jo ellers lå i Ormslev-Kolt Kommune. Samme år som Hammelbanen blev indviet, i 1902, kunne Aarhus Kommune indvie et [[Vandforsyningen i Aarhus|nyt vandværk i Stavtrup]]. Vandværket var et ”artesisk” boringsanlæg, der skulle forsyne Aarhus med frisk vand fra undergrunden frem for renset vand fra åen, som byen hidtil havde benyttet. Senere blev vandværket udvidet og nye boringer foretaget.
Aarhus Kommune satte gang i flere tiltag i Stavtrup, der jo ellers lå i Ormslev-Kolt Kommune. Samme år som Hammelbanen blev indviet, i 1902, kunne Aarhus Kommune indvie et [[Vandforsyningen i Aarhus|nyt vandværk i Stavtrup]]. Vandværket var et ”artesisk” boringsanlæg, der skulle forsyne Aarhus med frisk vand fra undergrunden frem for renset vand fra åen, som byen hidtil havde benyttet. Senere blev vandværket udvidet og nye boringer foretaget.


====Bispegården====
====[[Bispegården, Stavtrup|Bispegården]]====
I 1918 købte Aarhus Kommune den firlængede gård, [[Bispegården, Stavtrup|Bispegården]], der lå vest for husmandskolonien. Bispegården skulle bruges som arbejderanstalt som supplement til [[Fattiggården|Arbejderanstalten]] i [[Vester Allé]] – også kaldet Fattiggården eller Forsorgshjemmet. At gården både havde agerjord, skov og moseområder, blev ansat som en fordel, da fattiglemmerne kunne udføre forskelligt arbejde. Gården havde også et betydeligt svinehold. Derudover blev gården brugt af Aarhus Kommune som feriekoloni for byens børn. Under besættelsen blev beboere fra arbejderanstalten genhuset på Bispegården, da tyskerne havde beslaglagt bygningen i Vester Allé. Bispegården er stadig ejet af Aarhus Kommune, og siden 2004 har gården blandt andet huset kunstnerværkstedet Barakken.
I 1918 købte Aarhus Kommune den firlængede gård, [[Bispegården, Stavtrup|Bispegården]], der lå vest for husmandskolonien. Bispegården skulle bruges som arbejderanstalt som supplement til [[Fattiggården|Arbejderanstalten]] i [[Vester Allé]] – også kaldet Fattiggården eller Forsorgshjemmet. At gården både havde agerjord, skov og moseområder, blev ansat som en fordel, da fattiglemmerne kunne udføre forskelligt arbejde. Gården havde også et betydeligt svinehold. Derudover blev gården brugt af Aarhus Kommune som feriekoloni for byens børn. Under besættelsen blev beboere fra arbejderanstalten genhuset på Bispegården, da tyskerne havde beslaglagt bygningen i Vester Allé. Bispegården er stadig ejet af Aarhus Kommune, og siden 2004 har gården blandt andet huset kunstnerværkstedet Barakken.


====Constancia====
====[[Constancia]]====
Det var ikke kun fattigfolk fra arbejderanstalten og småbørn, som tog turen til Stavtrup med Hammelbanen. Få meter fra Stavtrup Station slog traktørstedet [[Constancia]] dørene op i 1903. Constancia blev et populært udflugtsmål for aarhusianerne, og fra 1906 til 1915 kunne man endda sejle til Stavtrup med den lille hjuldamper Vega. Ved Constancia blev der afholdt selskaber, man kunne spise sin medbragte madkurv i haven, spille kegler, leje robåd på søen, ligesom der også blev afholdt koncerter og dans. Lukningen af Hammelbanen i 1956 betød også enden for Constancia, der siden har fungeret som privat bolig.
Det var ikke kun fattigfolk fra arbejderanstalten og småbørn, som tog turen til Stavtrup med Hammelbanen. Få meter fra Stavtrup Station slog traktørstedet [[Constancia]] dørene op i 1903. Constancia blev et populært udflugtsmål for aarhusianerne, og fra 1906 til 1915 kunne man endda sejle til Stavtrup med den lille hjuldamper Vega. Ved Constancia blev der afholdt selskaber, man kunne spise sin medbragte madkurv i haven, spille kegler, leje robåd på søen, ligesom der også blev afholdt koncerter og dans. Lukningen af Hammelbanen i 1956 betød også enden for Constancia, der siden har fungeret som privat bolig.