10.894
redigeringer
Restaurant Søsporten: Forskelle mellem versioner
→Opførelsen
No edit summary |
|||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
===== Opførelsen ===== | ===== Opførelsen ===== | ||
I begyndelsen af 1930’erne udskrev [[Havnevæsenet]] i Aarhus en arkitekturkonkurrence med formålet om at opføre en pavillon ved [[Lystbådehavnen]]. Arkitekten [[H. P. Jensen]] vandt førstepræmien med sit forslag, og bygningen blev konstrueret med det formål at fungere som et fælles klubhus for de forskellige søsportsklubber. Roklubberne fik stueetagen til opbevaring af deres udstyr, mens førstesalen rummede mødelokaler og en restaurant. Da bygningen stod færdig i 1935, blev Søsporten udlejet til klubber som [[Aarhus Sejlklub]], [[Bugten]], [[Aarhus Yachtklub]], [[Aarhus Motorbådsklub]], [[Aarhus Roklub]] og [[Aarhus Dameroklub]]. Omkring femten år tidligere havde Aarhus fået et [[Stadionhallen|stadion]] til sport på landjord, hvor det således var tiltrængt med et sted, hvor man kunne dyrke sporten på vandet. | I begyndelsen af 1930’erne udskrev [[Havnevæsenet]] i Aarhus en arkitekturkonkurrence med formålet om at opføre en pavillon ved [[Lystbådehavnen]]. Arkitekten [[H. P. Jensen]] vandt førstepræmien med sit forslag, og bygningen blev konstrueret med det formål at fungere som et fælles klubhus for de forskellige søsportsklubber. Roklubberne fik stueetagen til opbevaring af deres udstyr, mens førstesalen rummede mødelokaler og en restaurant. Da bygningen stod færdig i 1935, blev Søsporten udlejet til klubber som [[Aarhus Sejlklub]], [[Sejlklubben Bugten|Bugten]], [[Aarhus Yachtklub]], [[Aarhus Motorbådsklub]], [[Aarhus Roklub]] og [[Aarhus Dameroklub]]. Omkring femten år tidligere havde Aarhus fået et [[Stadionhallen|stadion]] til sport på landjord, hvor det således var tiltrængt med et sted, hvor man kunne dyrke sporten på vandet. | ||
Aarhus Stiftstidende beskrev Søsportspavillonen, som følgende: | Aarhus Stiftstidende beskrev Søsportspavillonen, som følgende: | ||