11.457
redigeringer
No edit summary |
mNo edit summary |
||
Linje 7: | Linje 7: | ||
=== Aarhus Bicykle Clubs oprettelse === | === Aarhus Bicykle Clubs oprettelse === | ||
I starten af 1880’erne kom bicyklen, eller væltepeteren som den også kaldtes, til byen. Egentligt var ordet væltepeter bare en fordanskning af ordet velocipede, men den nye høje cykel tiltræk opmærksomhed og 23. januar 1883 blev Aarhus Bicykle Club, kaldet A.B.C., oprettet. Den første bestyrelse for Aarhus Bicyckle Club bestod af litograf [[Arthur Hvilsted]], som blev formand, slagter [[A. Hinge]] som blev sekretær samt boghandler [[Theodor Valdemar Thrue|Thrue]] og boghandler [[Tverstrup]]. [[Fil:Vejlby Fed 1898.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Bicykle Club afholder cykelløb på banen på Vejlby Fed i 1898]] | I starten af 1880’erne kom bicyklen, eller væltepeteren som den også kaldtes, til byen. Egentligt var ordet væltepeter bare en fordanskning af ordet velocipede, men den nye høje cykel tiltræk opmærksomhed og 23. januar 1883 blev Aarhus Bicykle Club, kaldet A.B.C., oprettet. Den første bestyrelse for Aarhus Bicyckle Club bestod af litograf [[Arthur Hvilsted]], som blev formand, slagter [[A. Hinge]] som blev sekretær samt boghandler [[Theodor Valdemar Thrue|Thrue]] og boghandler [[Tverstrup]]. [[Fil:Vejlby Fed 1898.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Bicykle Club afholder cykelløb på banen på Vejlby Fed i 1898, året før banen nedlægges]] | ||
Af andre medlemmer kan nævnes hattemageren [[Jean Findling]], fabrikant [[Jens Christian Møller]] og assurancedirektøren [[Elvin Wistoft]]. Herfra har cykelsporten i Århus sin oprindelse, dengang mest som landevejscykling. | Af andre medlemmer kan nævnes hattemageren [[Jean Findling]], fabrikant [[Jens Christian Møller]] og assurancedirektøren [[Elvin Wistoft]]. Herfra har cykelsporten i Århus sin oprindelse, dengang mest som landevejscykling. | ||
Linje 16: | Linje 16: | ||
=== Nedgang for cykelsporten === | === Nedgang for cykelsporten === | ||
Selvom cykelklubben forsøgte at holde liv i sporten med arrangementer og events som langsomcykelløb, betød cyklens udbredelse som befordringsmiddel at publikum mistede interessen for cykelløbende. Samtidigt ophørte statsbanerne med at køre med skovtogene, hvilket gjorde det næsten umuligt at trække folk til banen i [[Vejlby]]. Blot | Selvom cykelklubben forsøgte at holde liv i sporten med arrangementer og events som langsomcykelløb, betød cyklens udbredelse som befordringsmiddel at publikum mistede interessen for cykelløbende. Samtidigt ophørte statsbanerne med at køre med skovtogene, hvilket gjorde det næsten umuligt at trække folk til banen i [[Vejlby]]. Blot fire år efter dets indvielse måtte cykelbanen i Vejlby opgives og cementbanen blev hugget op i 1899. | ||
I sidste ende blev det cykelstien langs [[Østbanen]], som holdt liv i Aarhus Bicykle Club. Da der ikke kørte busser eller sporvogne til det nye villakvarter i Risskov, var cykelstien i mange år en af de nemmeste måder at komme fra villakvarteret til midtbyen. Benyttelse af cykelstien krævede medlemskab i klubben, og klubben indkasserede mange medlemmer ad denne vej. I forbindelse med åbningen af [[Den Permanente Søbadeanstalt|Den Permanente]] i 1933 måtte klubben dog overdrage sin lukrative cykelsti til [[Aarhus Kommune|kommunen]] for 7500 kr. | I sidste ende blev det cykelstien langs [[Østbanen]], som holdt liv i Aarhus Bicykle Club. Da der ikke kørte busser eller sporvogne til det nye villakvarter i Risskov, var cykelstien i mange år en af de nemmeste måder at komme fra villakvarteret til midtbyen. Benyttelse af cykelstien krævede medlemskab i klubben, og klubben indkasserede mange medlemmer ad denne vej. I forbindelse med åbningen af [[Den Permanente Søbadeanstalt|Den Permanente]] i 1933 måtte klubben dog overdrage sin lukrative cykelsti til [[Aarhus Kommune|kommunen]] for 7500 kr. |