2.837
redigeringer
Vestergade 4: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
== Arkitektur == | == Arkitektur == | ||
[[Fil:Vestergade4gl.jpg|350px|thumb| | [[Fil:Vestergade4gl.jpg|350px|thumb|right| | ||
Vestergade 4 med Svaneapoteket, 1906. I baggrunden husrækken nummer 10-22, der blev nedrevet i 1937 i forbindelse med frilægningen af Frue Kirkeplads. Foto: Aarhus Stadsarkiv.]] | Vestergade 4 med Svaneapoteket, 1906. I baggrunden husrækken nummer 10-22, der blev nedrevet i 1937 i forbindelse med frilægningen af Frue Kirkeplads. Foto: Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
| Linje 39: | Linje 39: | ||
===Første apoteker gik fallit=== | ===Første apoteker gik fallit=== | ||
[[Fil:Vg1ann1.jpeg|350px|thumb| | [[Fil:Vg1ann1.jpeg|350px|thumb|right|Sortimentet var bredt på apoteket i 1825, fremgår det af denne annonce fra Aarhus Stiftstidende. Fra blodigler over makaroni til malervarer.]] | ||
Svaneapoteket blev oprettet i 1750 af apoteker August Ludwig Steuben, der tidligere havde været apoteker i Grenaa. Det varede dog ikke længe, for i 1756 gik han fallit. Det var apoteker [[Schack Mathiesen Selmer (1724-1783)]], der genåbnede apoteket i 1757. Efter hans død fortsatte enken [[Anne Jensdatter Sanne]] apotekets drift, bl.a. med [[Peter Nielsen Lystager (1757-1797)]] fra 1787, til denne i 1792 selv overtog apoteket. Han var født i Horsens som søn af en militærmand. | Svaneapoteket blev oprettet i 1750 af apoteker August Ludwig Steuben, der tidligere havde været apoteker i Grenaa. Det varede dog ikke længe, for i 1756 gik han fallit. Det var apoteker [[Schack Mathiesen Selmer (1724-1783)]], der genåbnede apoteket i 1757. Efter hans død fortsatte enken [[Anne Jensdatter Sanne]] apotekets drift, bl.a. med [[Peter Nielsen Lystager (1757-1797)]] fra 1787, til denne i 1792 selv overtog apoteket. Han var født i Horsens som søn af en militærmand. | ||
| Linje 56: | Linje 56: | ||
===Kimen til Magasin du Nord=== | ===Kimen til Magasin du Nord=== | ||
[[Fil:Vg4-ann2.jpg|350px|thumb| | [[Fil:Vg4-ann2.jpg|350px|thumb|right|Annonce fra Emil Vett & Comp. i åbningsåret 1868. Resten er historie. Butikken udviklede sig til Magasin du Nord.]] | ||
I slutningen af 1868 udlejede apoteker Meyer noget af ejendommen til købmand [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911) | Emil Valentinus Lemming Vett]]. Han ses i folketællingen 1860 at være kommet til Aarhus som handelslærling hos manufakturhandler [[Jens Christian Christensen | Christian Christensen]] i Skolegade, der var gift med Emils faster [[Achilla Catinka]]. Emil Vett havde som medhjælper i butikken Herman Ferdinand Wessel. Det var imidlertid sammen med broderen [[Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905) | Theodor Vilhelm Wessel]], at han i 1868 åbnede forretningen [[Emil Vett & Comp]]. og dermed var kimen til det senere [[Magasin du Nord]] lagt. | I slutningen af 1868 udlejede apoteker Meyer noget af ejendommen til købmand [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911) | Emil Valentinus Lemming Vett]]. Han ses i folketællingen 1860 at være kommet til Aarhus som handelslærling hos manufakturhandler [[Jens Christian Christensen | Christian Christensen]] i Skolegade, der var gift med Emils faster [[Achilla Catinka]]. Emil Vett havde som medhjælper i butikken Herman Ferdinand Wessel. Det var imidlertid sammen med broderen [[Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905) | Theodor Vilhelm Wessel]], at han i 1868 åbnede forretningen [[Emil Vett & Comp]]. og dermed var kimen til det senere [[Magasin du Nord]] lagt. | ||