Vestergade 4: Forskelle mellem versioner

45 bytes tilføjet ,  25. august 2023
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 41: Linje 41:
[[Fil:Vg1ann1.jpeg|375px|thumb|left|Sortimentet var bredt på apoteket i 1825, fremgår det af denne annonce fra Aarhus Stiftstidende. Fra blodigler over makaroni til malervarer.]]
[[Fil:Vg1ann1.jpeg|375px|thumb|left|Sortimentet var bredt på apoteket i 1825, fremgår det af denne annonce fra Aarhus Stiftstidende. Fra blodigler over makaroni til malervarer.]]


Svaneapoteket blev oprettet i 1750 af apoteker [[August Ludwig Steuben (1726-1765)]], der tidligere havde været apoteker i Grenaa. Det varede dog ikke længe, for i 1756 gik han fallit. Det var apoteker Schack Mathiesen Selmer (1724-1783), der genåbnede apoteket i 1757. Efter hans død fortsatte enken Anne Jensdatter Sanne apotekets drift, bl.a. med [[Peter Nielsen Lystager (1757-1797)]] fra 1787, til denne i 1792 selv overtog apoteket. Han var født i Horsens som søn af en militærmand.  
Svaneapoteket blev oprettet i 1750 af apoteker [[August Ludwig Steuben (1726-1765)]], der tidligere havde været apoteker i Grenaa. Det varede dog ikke længe, for i 1756 gik han fallit. Det var apoteker [[Schack Mathiesen Selmer (1724-1783)]], der genåbnede apoteket i 1757. Efter hans død fortsatte enken [[Anne Jensdatter Sanne]] apotekets drift, bl.a. med [[Peter Nielsen Lystager (1757-1797)]] fra 1787, til denne i 1792 selv overtog apoteket. Han var født i Horsens som søn af en militærmand.  


I 1812 blev forhuset forlænget med tre fag af apoteker Jacob Køster (1771–1846) og forsynet med en facade i grundmur mod Vestergade, der også omfattede gavlen på sidehuset, der dermed forsvandt.
I 1812 blev forhuset forlænget med tre fag af apoteker [[Jacob Køster (1771–1846)]] og forsynet med en facade i grundmur mod Vestergade, der også omfattede gavlen på sidehuset, der dermed forsvandt.


Svaneapoteket blev i 1859 erhvervet af apoteker [[Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909)]], der desuden var kunstinteresseret. I 1867 lod han kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] ombygge facaden, så den kom til at fremstå i den udformning og udsmykning, som endnu kan ses. Over hoveddøren træder hovedgesimsen frem, så der er plads til to svaner, der henviste til apotekets navn.
Svaneapoteket blev i 1859 erhvervet af apoteker [[Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909)]], der desuden var kunstinteresseret. I 1867 lod han kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] ombygge facaden, så den kom til at fremstå i den udformning og udsmykning, som endnu kan ses. Over hoveddøren træder hovedgesimsen frem, så der er plads til to svaner, der henviste til apotekets navn.
Linje 49: Linje 49:
===Zeus, skulpturer og freskoer===
===Zeus, skulpturer og freskoer===
[[Fil:Vestergade 4 gården.jpg|375px|thumb|left|Det oprindelige gårdanlæg bag apoteket, 1878. Foto: Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:Vestergade 4 gården.jpg|375px|thumb|left|Det oprindelige gårdanlæg bag apoteket, 1878. Foto: Aarhus Stadsarkiv.]]
Gårdrummet blev nyindrettet i 1876 med fontæner, skulpturer og ni freskoer i pompejansk stil. Hvert felt skildrede en af de ni muser, døtre af Zeus, der hver havde sit eget særlige område indenfor kunst og videnskab. En klassisk skulptur af kvinde med amfora, der stod i gården, blev flyttet til Meyers gravplads på Nordre Kirkegård.  
Gårdrummet blev nyindrettet i 1876 med fontæner, skulpturer og ni freskoer i pompejansk stil. Hvert felt skildrede en af de ni muser, døtre af Zeus, der hver havde sit eget særlige område indenfor kunst og videnskab. En klassisk skulptur af kvinde med amfora, der stod i gården, blev flyttet til Meyers gravplads på [[Nordre Kirkegård]].  


Gennem tiden blev gården dog omdannet til parkeringsplads. Vægmalerier og skulpturer forsvandt – og væggene blev påklistret skure og ventilationsanlæg.
Gennem tiden blev gården dog omdannet til parkeringsplads. Vægmalerier og skulpturer forsvandt – og væggene blev påklistret skure og ventilationsanlæg.
Linje 58: Linje 58:
[[Fil:Vg4-ann2.jpg|375px|thumb|left|Annonce fra Emil Vett & Comp. i åbningsåret 1868. Resten er historie. Butikken udviklede sig til Magasin du Nord.]]
[[Fil:Vg4-ann2.jpg|375px|thumb|left|Annonce fra Emil Vett & Comp. i åbningsåret 1868. Resten er historie. Butikken udviklede sig til Magasin du Nord.]]


I slutningen af 1868 udlejede apoteker Meyer noget af ejendommen til købmand Emil Valentinus Lemming Vett (1843-1911). Han ses i folketællingen 1860 at være kommet til Aarhus som handelslærling hos manufakturhandler Christian Christensen i Skolegade, der var gift med Emils faster Achilla Catinka. Emil Vett havde som medhjælper i butikken Herman Ferdinand Wessel. Det var imidlertid sammen med broderen Theodor Vilhelm Wessel (1842-1905), at han i 1868 åbnede forretningen Emil Vett & Comp. og dermed var kimen til det senere Magasin du Nord lagt.   
I slutningen af 1868 udlejede apoteker Meyer noget af ejendommen til købmand [[Emil Valentinus Lemming Vett (1843-1911)]]. Han ses i folketællingen 1860 at være kommet til Aarhus som handelslærling hos manufakturhandler [[Christian Christensen]] i Skolegade, der var gift med Emils faster [[Achilla Catinka]]. Emil Vett havde som medhjælper i butikken Herman Ferdinand Wessel. Det var imidlertid sammen med broderen [[Theodor Vilhelm Wessel (1842-1905)]], at han i 1868 åbnede forretningen [[Emil Vett & Comp]]. og dermed var kimen til det senere [[Magasin du Nord]] lagt.   


Samtidig med at Wessel & Vett i 1871 åbnede Magasin du Nord i København, flyttede forretningen i Aarhus til Immervad, hvor den fortsat har til huse. Gaden fra Vestergade bag om Magasin, er opkaldt efter Emil Vett og hedder Emil Vetts Passage. Den trafikeres primært af bybusserne.
Samtidig med at Wessel og Vett i 1871 åbnede Magasin du Nord i København, flyttede forretningen i Aarhus til [[Immervad]], hvor den fortsat har til huse. Gaden fra Vestergade bag om Magasin, er opkaldt efter Emil Vett og hedder [[Emil Vetts Passage]]. Den trafikeres primært af bybusserne.


Brdr. Christensen åbnede i 1935 en konfektureforretning i bygningen. De efterfølgende tre år kom den til at hedde ’Rita’. Fra 1949 til 1962 solgte forretningen slik under navnet ’Tit-bit’. I 1985 etablerede Steen Mengel slikbutikken Candy, hvor han som noget nyt solgte slik til enhedspris (100 gram for 8,98 kr.), som man selv blandede. Svenskerne havde i nogle år solgt ’godis’ på samme måde. Efter nogle få år her flyttede han konceptet til Søndergade og gjorde det mere kendt under navnet ’Sukkerstokken’.
Brdr. Christensen åbnede i 1935 en konfektureforretning i bygningen. De efterfølgende tre år kom den til at hedde ""Rita"". Fra 1949 til 1962 solgte forretningen slik under navnet "Tit-bit". I 1985 etablerede Steen Mengel slikbutikken "Candy", hvor han som noget nyt solgte slik til enhedspris (100 gram for 8,98 kr.), som man selv blandede. Svenskerne havde i nogle år solgt "godis" på samme måde. Efter nogle få år her flyttede han konceptet til Søndergade og gjorde det mere kendt under navnet "Sukkerstokken".


===Nutiden===
===Nutiden===
[[Fil:Vestergade4gl.jpg|375px|thumb|left|]]
[[Fil:Vestergade4gl.jpg|375px|thumb|left|]]


Den sidste ejer af apoteket var cand. pharm. Poul Pedersen (1935-2020). Han solgte i 1986 ejendommen til et investeringsselskab. Selve apoteket blev nedlagt i juli 2005. Siden da har adressen hovedsageligt været anvendt til detailhandel, og i 2023 huser den også en tandlægeklinik på førstesalen.
Den sidste ejer af apoteket var cand. pharm. [[Poul Pedersen (1935-2020)]]. Han solgte i 1986 ejendommen til et investeringsselskab. Selve apoteket blev nedlagt i juli 2005. Siden da har adressen hovedsageligt været anvendt til detailhandel, og i 2023 huser den også en tandlægeklinik på førstesalen.


I 2015 blev gårdmiljøet genskabt som rammen om en modebutik. Apotekergården blev gjort tilgængelig for borgerne og fik pustet nyt liv i de fine historiske levn med opmaling af vægmalerier, etablering af fontæne og plantevægge.  
I 2015 blev gårdmiljøet genskabt som rammen om en modebutik. Apotekergården blev gjort tilgængelig for borgerne og fik pustet nyt liv i de fine historiske levn med opmaling af vægmalerier, etablering af fontæne og plantevægge.  


Med en tagkonstruktion i ni meters højde blev gården overdækket over de eksisterende facader. Gennem et vindue kan man blandt andet se tårnet på bagsiden af ejendommen Lille Torv 6, så man fra gårdrummet tydeligt kan fornemme det historiske bymiljø omkring Apotekergården.
Med en tagkonstruktion i ni meters højde blev gården overdækket over de eksisterende facader. Gennem et vindue kan man blandt andet se tårnet på bagsiden af ejendommen [[Lille Torv 6]], så man fra gårdrummet tydeligt kan fornemme det historiske bymiljø omkring Apotekergården. <ref>https://renover.dk/projekt/apotekergaarden/</ref>.
<ref>https://renover.dk/projekt/apotekergaarden/</ref>.


==Mere information==
==Mere information==
2.837

redigeringer