157
redigeringer
Seksualklinikken: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Seksualklinikken, eller ''Klinik for seksuel og ægteskabelig vejledning'', som den også kaldtes, blev oprettet i 1949 af Aarhus Kommune på initiativ af Dansk Kvindesamfund og med kraftig opbakning fra [[Helge Kjems (1909-1999) | Helge Kjems]], som blev klinikkens første leder. Klinikken fik lokaler i den tidligere kirurgiske afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] og skulle yde vejledning i etiske og medicinske spørgsmål indenfor seksuallivet i- og udenfor ægteskabet. | Seksualklinikken, eller ''Klinik for seksuel og ægteskabelig vejledning'', som den også kaldtes, blev oprettet i 1949 af Aarhus Kommune på initiativ af Dansk Kvindesamfund og med kraftig opbakning fra [[Helge Kjems (1909-1999) | Helge Kjems]], som blev klinikkens første leder. Klinikken fik lokaler i den tidligere kirurgiske afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] og skulle yde vejledning i etiske og medicinske spørgsmål indenfor seksuallivet i- og udenfor ægteskabet. | ||
Seksualklinikken | Seksualklinikken blev særligt oprettet med det formål at yde svangerskabsforebyggende rådgivning til unge piger. I 1959 kritiserede lederen af klinikken, [[Helge Kjems (1909-1999) | Helge Kjems]] skolesystemet for, at der ingen undervisning var i præventionsmidler. Han anså det som værende klinikkens ansvar at hjælpe unge piger: For hvis de kom på klinikken, var det fordi at de havde et behov for det – og så måtte man ikke svigte det unge menneske. Han talte desuden også med forståelse for en generationskløft mellem de unge mennesker og deres forældre, hvorfor de unge ikke kunne få seksualrådgivning af deres forældrene. | ||
Dermed fungerede seksualklinikken som en slags oplysningsinstitution på alt det, de unge ikke kunne få svar på i skolen eller i hjemmet. Den følgende leder af klinikken, Karen Røjel, kritiserede ligeledes i 1962 den utilstrækkelige oplysning fra skolevæsnets side. På klinikken adspurgte man i samme år de unge piger om udbyttet af seksualundervisningen i skolen, hvortil kun 25% havde oplevet et udbytte, og kun 18% havde fået oplysning om svangerskabsforebyggende midler. | Dermed fungerede seksualklinikken som en slags oplysningsinstitution på alt det, de unge ikke kunne få svar på i skolen eller i hjemmet. Den følgende leder af klinikken, Karen Røjel, kritiserede ligeledes i 1962 den utilstrækkelige oplysning fra skolevæsnets side. På klinikken adspurgte man i samme år de unge piger om udbyttet af seksualundervisningen i skolen, hvortil kun 25% havde oplevet et udbytte, og kun 18% havde fået oplysning om svangerskabsforebyggende midler. | ||