Vestergade 1: Forskelle mellem versioner

Den første kendte ejer af ejendommen Vestergade 1 har man i Grundtaksten af 1683. Fra renden eller den smalle gyde, der løb mellem borgmestergården på Lille Torv og til [[Kirsten Langballe]]s frugthave i retning af åen, havde [[Niels Jensen Udsen]] sin gård. Her i "Niels Jensen Udsens egen iboende Waaning" havde han indrettet sin handelsgård. Han ejede også på nabogrunden til nr. 3, "en Bod, hand Self bruger".  

Niels Jensen Udsen erhvervede i 1671 borgerskab som handelsmand i Aarhus og blev indskrevet som borgersøn. Han menes at være født omkring 1640 i Aarhus. Ved boopgørelsen efter hans død i 1683 ses hans kundekreds at omfatte dels byens borgere, og dels udenbys bønder, håndværkere og skippere. Kundekredsen omkring Aarhus kom især fra det vest- og nordlige opland. Ved auktion i 1684 blev købmandsgården solgt til handskemager [[Nicolaus Lambrecht]].  

Senere har denne syv fag store bygning gennem tiderne været ejet og beboet af udøvere af mindre håndværk. Den følgende håndværker, man får kendskab til, var tobakspinder [[Andreas Andersen]], da han i 1728 købte huset, der var beliggende mellem "Sr. Peder Laasbye paa Den Eene og Sl: Erich Guldsmeds Enche paa Den anden siide bestaaende af syv fag Huus til Adelgaden".

Dendrokronologiske undersøgelser af nogle af knægtene og andet træværk i sidehuset viser, at noget af træværket kan føres tilbage til midten af 1500-tallet, og bygningen er således blandt de ældste bindingsværkshuse i Aarhus. Ved beskrivelsen af ejendommen til brandtaksationen i 1761 bestod gadehuset eller forhuset af syv fag bindingsværk i to etager og ét 12 fag langt sidehus ligeledes i to etager. Ejendommen var ejet af købmand [[Niels Lauridsen Wormstrup (1718-1786)]], men beboet af skipper Jørgen Noers enke.  

Efter Wormstrups død fik hustru [[Marie Galthen Wormstrup (1735-1809)]] adkomst til stedet og flyttede dertil. Fra 1803 til 1811 var stedet beboet af købmand [[Anders Michelsen (1775-1816)]]. I 1801 var han krambodskarl hos købmand [[Johs. Snell]] i [[Borgporten]]. Samme år blev han gift med dennes datter Karen Marie. Året efter erhvervede han borgerskab som købmand.  

Gården blev handlet flere gange, inden købmand Frantz Anton Appelt (1808-1893) købte den i 1833, samme år som han erhvervede borgerskab som købmand. Frantz var søn af galanterihandler [[Ignatius Appelt]], der boede på Lille Torv. Ignatius Appelt fik i 1805 borgerskab som købmand. Han var født i Chemnitz i Bøhmen.

Under en stærk blæst i juni 1842 raserede en mindre brand en del af sidehusets tagværk, og "Imidlertid skal Hr. Appelt have lidt en ikke ubetydelig Skade", skrev Aarhuus Stiftstidende. Foruden at reparere tagværket lod Appelt forhusets facade nyopføre i grundmur. Året efter opførte han et fire fag langt sidehus i én etage og et fire og et halvt fag baghus indrettet til bageri, beregnet til udlejning.

Da Appelt døde, fik hans hustru [[Ovine Othilie Louise]] adkomst til ejendommen og boede her til sin død i 1901. Urmager [[Ludvig Thomas Theil]] overtog i 1902 ejendommen, men havde boet til leje her siden 1890. Ejendommen blev fredet i 1919, mens Theil var ejer af den.   

Fra 1927 til 1984 havde tobaksfirmaet ”Million” ved købmand [[Svend Aage Kier Christensen]] til huse i bygningen. En gennemgående figur i hans annoncer var millionmanden. Han var medstifter af gadeforeningen og var medvirkende til, at Vestergade blev den første gade, der opsatte granguirlander i sin juleudsmykning. Han købte i 1958 ejendommen af købmand [[Jens Peter Meldgaard]], Hasselager, der havde ejet ejendommen siden 1943. Kier drev tobaksforretningen indtil 1979.