2.837
redigeringer
Vestergade 1: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
Forhuset er to etager højt med en grundmur mod gaden og bindingsværk mod gården. Bygningens facade er pudset og malet i lys rosa, og taget er rødt tegl med en muret skorstenspibe. Forhuset er i dag indrettet med to butikslokaler i stueetagen og en lejlighed på første sal. | Forhuset er to etager højt med en grundmur mod gaden og bindingsværk mod gården. Bygningens facade er pudset og malet i lys rosa, og taget er rødt tegl med en muret skorstenspibe. Forhuset er i dag indrettet med to butikslokaler i stueetagen og en lejlighed på første sal. | ||
Sidehusene og baghuset er også opført i bindingsværk, rødmalet med gule tavl og røde, teglhængte tage. Alle bygninger har nyere hvidmalede døre og vinduer. Indretningen bærer præg af mange nyere elementer, herunder forskellige gulvtyper, døre og gennembrudte vægge. Bygningerne anvendes både til erhverv og bolig, med butikslokaler i forhuset og det nordre sidehus og lagerplads i det søndre sidehus og baghuset. | Sidehusene og baghuset er også opført i bindingsværk, rødmalet med gule tavl og røde, teglhængte tage. | ||
Alle bygninger har nyere hvidmalede døre og vinduer. Indretningen bærer præg af mange nyere elementer, herunder forskellige gulvtyper, døre og gennembrudte vægge. Bygningerne anvendes både til erhverv og bolig, med butikslokaler i forhuset og det nordre sidehus og lagerplads i det søndre sidehus og baghuset. | |||
Bevaringsværdi | Bevaringsværdi | ||
| Linje 30: | Linje 32: | ||
Historie | Historie | ||
Den første kendte ejer af ejendommen Vestergade 1 har man i Grundtaksten af 1683. Fra renden eller den smalle gyde, der løb mellem borgmestergården på Lille Torv og til Kirsten Langballes frugthave i retning af åen, havde Niels Jensen Udsen sin gård. Her i ’Niels Jensen Udsens egen iboende Waaning’ havde han indrettet sin handelsgård. Han ejede også på nabogrunden til nr. 3 ’en Bod, hand Self bruger’. | Den første kendte ejer af ejendommen Vestergade 1 har man i Grundtaksten af 1683. Fra renden eller den smalle gyde, der løb mellem borgmestergården på Lille Torv og til Kirsten Langballes frugthave i retning af åen, havde Niels Jensen Udsen sin gård. Her i ’Niels Jensen Udsens egen iboende Waaning’ havde han indrettet sin handelsgård. Han ejede også på nabogrunden til nr. 3 ’en Bod, hand Self bruger’. | ||
Niels Jensen Udsen erhvervede i 1671 borgerskab som handelsmand i Aarhus og blev indskrevet som borgersøn. Han menes at være født omkring 1640 i Aarhus. Ved boopgørelsen efter hans død i 1683 ses hans kundekreds at omfatte dels byens borgere, og dels udenbys bønder, håndværkere og skippere. Kundekredsen omkring Aarhus kom især fra det vest- og nordlige opland. Ved auktion i 1684 blev købmandsgården solgt til handskemager Nicolaus Lambrecht. | Niels Jensen Udsen erhvervede i 1671 borgerskab som handelsmand i Aarhus og blev indskrevet som borgersøn. Han menes at være født omkring 1640 i Aarhus. Ved boopgørelsen efter hans død i 1683 ses hans kundekreds at omfatte dels byens borgere, og dels udenbys bønder, håndværkere og skippere. Kundekredsen omkring Aarhus kom især fra det vest- og nordlige opland. Ved auktion i 1684 blev købmandsgården solgt til handskemager Nicolaus Lambrecht. | ||
| Linje 41: | Linje 44: | ||
Handlet flere gange | Handlet flere gange | ||
Efter Wormstrups død fik hustru Marie Galthen Wormstrup (1735-1809) adkomst til stedet og flyttede dertil. Fra 1803 til 1811 var stedet beboet af købmand Anders Michelsen (1775-1816). I 1801 var han krambodskarl hos købmand Johs. Snell i Borgporten. Samme år blev han gift med dennes datter Karen Marie. Året efter erhvervede han borgerskab som købmand. | Efter Wormstrups død fik hustru Marie Galthen Wormstrup (1735-1809) adkomst til stedet og flyttede dertil. Fra 1803 til 1811 var stedet beboet af købmand Anders Michelsen (1775-1816). I 1801 var han krambodskarl hos købmand Johs. Snell i Borgporten. Samme år blev han gift med dennes datter Karen Marie. Året efter erhvervede han borgerskab som købmand. | ||
Gården blev handlet flere gange, inden købmand Frantz Anton Appelt (1808-1893) købte den i 1833, samme år som han erhvervede borgerskab som købmand. Frantz var søn af galanterihandler Ignatius Appelt, der boede på Lille Torv. Ignatius Appelt fik i 1805 borgerskab som købmand. Han var født i Chemnitz i Bøhmen. | Gården blev handlet flere gange, inden købmand Frantz Anton Appelt (1808-1893) købte den i 1833, samme år som han erhvervede borgerskab som købmand. Frantz var søn af galanterihandler Ignatius Appelt, der boede på Lille Torv. Ignatius Appelt fik i 1805 borgerskab som købmand. Han var født i Chemnitz i Bøhmen. | ||
Fredet i 1919 | Fredet i 1919 | ||
Under en stærk blæst i juni 1842 raserede en mindre brand en del af sidehusets tagværk, og ’Imidlertid skal Hr. Appelt have lidt en ikke ubetydelig Skade’, skrev Aarhuus Stiftstidende. Foruden at reparere tagværket lod Appelt forhusets facade nyopføre i grundmur. Året efter opførte han et fire fag langt sidehus i én etage og et fire og et halvt fag baghus indrettet til bageri, beregnet til udlejning. | Under en stærk blæst i juni 1842 raserede en mindre brand en del af sidehusets tagværk, og ’Imidlertid skal Hr. Appelt have lidt en ikke ubetydelig Skade’, skrev Aarhuus Stiftstidende. Foruden at reparere tagværket lod Appelt forhusets facade nyopføre i grundmur. Året efter opførte han et fire fag langt sidehus i én etage og et fire og et halvt fag baghus indrettet til bageri, beregnet til udlejning. | ||
Da Appelt døde, fik hans hustru Ovine Othilie Louise adkomst til ejendommen og boede her til sin død i 1901. Urmager Ludvig Thomas Theil overtog i 1902 ejendommen, men havde boet til leje her siden 1890. Ejendommen blev fredet i 1919, mens Theil var ejer af den. | Da Appelt døde, fik hans hustru Ovine Othilie Louise adkomst til ejendommen og boede her til sin død i 1901. Urmager Ludvig Thomas Theil overtog i 1902 ejendommen, men havde boet til leje her siden 1890. Ejendommen blev fredet i 1919, mens Theil var ejer af den. | ||