9.515
redigeringer
Fuglebakken: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen. I slutningen af januar 1910 modtog Aarhus Byråd en henvendelse fra mølleejer [[Ernst August Weis (1848-1912)|Ernst August Weiss]], der bekendtgjorde, at han havde til hensigt at udvikle et nyt gadeanlæg på matr. 51 af markjorderne. Planen var udarbejdet således, at den tilsluttede sig til de tilgrænsende arealer, hvortil der allerede af kommunen var udarbejdet en gadeplan. Gadebredden var derfor afsat til også at være på 25 alen.<ref>Brev fra E.A. Weis til Aarhus Byraad. 29-01-1910. Aarh. Byr. J. Nr. 449-09.</ref> Byrådet tiltrådte Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kommentarer til Weis' skrivelse, og fandt de foreløbigt planlagte gader i god overensstemmelse med kommunens planlagte gadenet. Udvalget havde derfor ingen indvendinger mod forslaget så længe visse bestemmelser overholdtes om gadebredde, opstart af bebyggelse først efter længdeprofilering samt adgang fra nabolodder til nyanlagte gader. Det oplystes, at hvis ikke ikke gaderne blev anlagt inden for 2 år af byrådets godkendelse, var den at betragte som værende bortfaldet.<ref>Brev fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. 04-02-1910.</ref><ref> Brev fra Aarhus Byråd til Mølleejer Weis. 24-02-1910. Journ.-Nr. 449-09. Brev Nr. 625.</ref> | Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen. I slutningen af januar 1910 modtog Aarhus Byråd en henvendelse fra mølleejer [[Ernst August Weis (1848-1912)|Ernst August Weiss]], der bekendtgjorde, at han havde til hensigt at udvikle et nyt gadeanlæg på matr. 51 af markjorderne. Planen var udarbejdet således, at den tilsluttede sig til de tilgrænsende arealer, hvortil der allerede af kommunen var udarbejdet en gadeplan. Gadebredden var derfor afsat til også at være på 25 alen.<ref>Brev fra E.A. Weis til Aarhus Byraad. 29-01-1910. Aarh. Byr. J. Nr. 449-09.</ref> Byrådet tiltrådte Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kommentarer til Weis' skrivelse, og fandt de foreløbigt planlagte gader i god overensstemmelse med kommunens planlagte gadenet. Udvalget havde derfor ingen indvendinger mod forslaget så længe visse bestemmelser overholdtes om gadebredde, opstart af bebyggelse først efter længdeprofilering samt adgang fra nabolodder til nyanlagte gader. Det oplystes, at hvis ikke ikke gaderne blev anlagt inden for 2 år af byrådets godkendelse, var den at betragte som værende bortfaldet.<ref>Brev fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. 04-02-1910.</ref><ref> Brev fra Aarhus Byråd til Mølleejer Weis. 24-02-1910. Journ.-Nr. 449-09. Brev Nr. 625.</ref> | ||
Omkring 1920 opstod de første havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening, der blev stiftet med 78 medlemmer. Blot 6 år senere vedtoges det næste enstemmigt på en generalforsamling at udmelde foreningen af kolonihaveforbundet, for i stedet at grundlægge en parcelhusforening. | Omkring 1920 opstod de første havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening, der blev stiftet med 78 medlemmer. Blot 6 år senere vedtoges det næste enstemmigt på en generalforsamling at udmelde foreningen af kolonihaveforbundet, for i stedet at grundlægge en parcelhusforening. En overordnet vejplan for Fuglebakken blev udarbejdet i februar 1925, og i 1927 blev de ornitologi-prægede gadenavne området, hvilket betød at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.<ref>Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.</ref> | ||
I løbet af 1920'erne og 1930'erne begyndte byudviklingen at tage fart, og der blev opført flere parcelhuse i området ved Fuglebakkevej. Fuglebakkekvarteret blev gradvist bebygget med en blanding af villaer og senere rækkehuse, der tiltrak borgere, der ønskede at bo i et roligt og grønt område tæt på byens centrum. Denne udvikling var med til at danne grundlaget for det moderne Fuglebakkekvarter. | I løbet af 1920'erne og 1930'erne begyndte byudviklingen at tage fart, og der blev opført flere parcelhuse i området ved Fuglebakkevej. Fuglebakkekvarteret blev gradvist bebygget med en blanding af villaer og senere rækkehuse, der tiltrak borgere, der ønskede at bo i et roligt og grønt område tæt på byens centrum. Denne udvikling var med til at danne grundlaget for det moderne Fuglebakkekvarter. | ||